1 00:00:02,000 --> 00:00:07,000 Downloadet fra YTS.BZ 2 00:00:08,000 --> 00:00:13,000 Officiel YIFY-filmside: YTS.BZ 3 00:00:10,190 --> 00:00:11,690 - Så det næste sæt er ved at være færdigt. 4 00:00:11,690 --> 00:00:13,159 Vi får noget nyt data her ret hurtigt. 5 00:00:16,069 --> 00:00:19,849 Potentielt farlige asteroider kan dukke op hvor som helst i 6 00:00:19,849 --> 00:00:21,380 nattehimlen til enhver tid. 7 00:00:21,380 --> 00:00:23,720 Så vi var heroppe i 12 8 00:00:23,720 --> 00:00:27,110 til 13 timer nogle gange træffe beslutninger om 9 00:00:27,110 --> 00:00:29,239 de genstande, vi ser, hvis de er ægte 10 00:00:29,239 --> 00:00:31,310 eller hvis de bare er støj i baggrunden. 11 00:00:39,619 --> 00:00:41,900 Og så oddsene for at finde en asteroide vil stige 12 00:00:41,900 --> 00:00:44,030 som vi bevæger os mod, mod øst. 13 00:00:56,125 --> 00:00:58,704 - 6 3 0 2 5 14 00:01:10,009 --> 00:01:13,490 - Åh, det kan være noget, åh, se i det. 15 00:01:14,719 --> 00:01:16,130 Baseret på disse fire billeder, 16 00:01:16,130 --> 00:01:19,490 dette er en ny splinterny nær Jordens asteroide. 17 00:01:19,490 --> 00:01:21,559 Vi fik en. Nej, som jeg ikke gjorde tror det ville ske. 18 00:01:21,559 --> 00:01:23,330 Vi fik jeg. Nej, den er helt ny. 19 00:01:23,330 --> 00:01:24,710 Ja, jeg har lige fået beskeden tilbage fra, 20 00:01:25,820 --> 00:01:27,589 fra det mindre planetcenter at de udgav den. 21 00:01:27,589 --> 00:01:29,719 Så der er det. Bam. Levende. 22 00:01:29,719 --> 00:01:31,639 Dette er faktisk også en stor sten lige nu. 23 00:01:31,639 --> 00:01:34,669 Det er absolut et potentiale farlig genstand hvis I 24 00:01:34,669 --> 00:01:35,930 ville være her for en opdagelse. 25 00:01:35,930 --> 00:01:39,830 En PHA er helt sikkert, hvad du ønsker. Ja, det er en stor sten. 26 00:01:39,830 --> 00:01:44,240 Ja, det er nominelt omkring 230 27 00:01:44,240 --> 00:01:47,779 meter i diameter, hvilket er ret stort 28 00:01:47,779 --> 00:01:51,800 og det er en minimumsbane skæringsafstand med jorden, 29 00:01:51,800 --> 00:01:53,869 hvilket betyder, hvor tæt det kommer 30 00:01:53,869 --> 00:01:56,839 til jordens vej ind jordens bane er 31 00:01:56,839 --> 00:01:58,699 mellem os og månen. 32 00:01:58,699 --> 00:02:01,969 Det er kun omkring 150.000 kilometer væk, 33 00:02:01,969 --> 00:02:05,630 hvilket er en signifikant P-H-A-A-P-H-A som dette kommer kun op 34 00:02:05,630 --> 00:02:09,665 et par gange om året, så så det er dem vi vil have. 35 00:02:12,415 --> 00:02:14,545 Ja, det er en fin en. 36 00:03:09,029 --> 00:03:10,680 - Når et to mil bredt fragment 37 00:03:10,680 --> 00:03:13,140 af kometen, der rejser 40 miles i sekundet, stykker 38 00:03:13,140 --> 00:03:15,089 af kometen, der vil ramme Jupiter, 39 00:03:15,089 --> 00:03:16,619 tre fragmenter er planlagt til at ramme, 40 00:03:16,619 --> 00:03:19,379 planeten vil smække ind i det samme område, 41 00:03:19,379 --> 00:03:21,420 samme sted på planeten Jupiter. 42 00:03:22,469 --> 00:03:24,450 - Omkring 1993 lærte vi 43 00:03:24,450 --> 00:03:26,969 at der var en komet på vej mod Jupiter 44 00:03:26,969 --> 00:03:27,969 - Komet. 45 00:03:27,969 --> 00:03:30,599 Skomager Levy nine var en komet, der blev opdaget 46 00:03:30,599 --> 00:03:34,020 af Eugene og Carolyn Skomager og David Levy. 47 00:03:34,020 --> 00:03:37,050 Det viste sig at være i stykker op i en masse stykker. 48 00:03:37,050 --> 00:03:38,400 - De sporede kredsløbet tilbage. 49 00:03:38,400 --> 00:03:41,039 Denne ting var gået forbi Jupiter og blev forstyrret 50 00:03:41,039 --> 00:03:42,689 - Og så sporede de kredsløbet fremad 51 00:03:42,689 --> 00:03:45,599 og fandt ud af, at disse er at komme til at ramme Jupiter og 52 00:03:45,599 --> 00:03:46,800 - Det fik - Alle spændte. 53 00:03:46,800 --> 00:03:48,180 Det er virkelig første gang 54 00:03:48,180 --> 00:03:50,159 at disse påvirkninger er blevet observeret. 55 00:03:50,159 --> 00:03:54,059 Påvirkningerne var meget vigtige i dannelsen af alting. 56 00:03:54,059 --> 00:03:56,610 - Vi kunne observere en indvirkning på en anden planet. 57 00:03:56,610 --> 00:03:58,770 - Det gør videnskabsmænd stadig ikke ved hvad de skal 58 00:03:58,770 --> 00:04:01,950 at se i aften, men de ved, at de er kommet 59 00:04:01,950 --> 00:04:04,499 til det bedste sted i verden for at se det. 60 00:04:04,499 --> 00:04:05,670 - Hele verdenssamfundet, 61 00:04:05,670 --> 00:04:08,849 videnskabeligt samfund var forbereder at observere disse begivenheder. 62 00:04:08,849 --> 00:04:12,180 - Alle teleskoper, der kunne observere virkningen gjorde mange, 63 00:04:12,180 --> 00:04:13,529 - Mange jordbaserede - Teleskoper. 64 00:04:13,529 --> 00:04:14,909 - Hubble-rumteleskopet, 65 00:04:14,909 --> 00:04:16,260 - Alle billederne fra Hubble 66 00:04:16,260 --> 00:04:19,110 der gik på nettet var fik pludselig alles opmærksomhed, 67 00:04:19,110 --> 00:04:22,469 - Hvilket var en rigtig nøgle for mange af de videnskabelige resultater. 68 00:04:22,469 --> 00:04:25,710 - Også - Galileo, som var på vej til Jupiter kl 69 00:04:25,710 --> 00:04:29,279 - Tid, NASA Infra-teleskopet anlægget havde en kampagne 70 00:04:29,279 --> 00:04:31,979 dedikeret til at observere Skomager Levy. 71 00:04:33,179 --> 00:04:35,909 - Dette observationsløb for skomager Levy Nine Impacts. 72 00:04:35,909 --> 00:04:38,190 Det var mit første observationsløb nogensinde. Vi 73 00:04:38,190 --> 00:04:41,219 - Begyndte i aften med det nære infrarøde spektometer. 74 00:04:41,219 --> 00:04:42,750 - Gud hvor er det skønt. 75 00:04:42,750 --> 00:04:44,729 - Vi så noget pop op på skærmen. 76 00:04:44,729 --> 00:04:49,109 Det var egentlig bare at råbe, bogstaveligt talt danse om 77 00:04:49,109 --> 00:04:52,049 og vi så denne lyse ting bare lyse op 78 00:04:52,049 --> 00:04:54,359 og det var ligesom, ja, vi gjorde det. 79 00:04:54,359 --> 00:04:56,159 - Vi var alle sammen som børn i en slikbutik. jeg 80 00:04:56,159 --> 00:04:59,429 - Gæt meget af energien vi så ikke kun var virkningen 81 00:04:59,429 --> 00:05:01,679 sig selv, men det var den en slags splashback. 82 00:05:01,679 --> 00:05:03,960 - Og når de stykker pløjet ind i atmosfæren, 83 00:05:03,960 --> 00:05:06,659 de bragte store mængder materiale op 84 00:05:06,659 --> 00:05:09,779 der regnede tilbage på øvre del af atmosfæren, 85 00:05:09,779 --> 00:05:11,400 - Vi er i stand til at måle ændringer i 86 00:05:11,400 --> 00:05:12,779 øvre atmosfære af Jupiter. 87 00:05:12,779 --> 00:05:14,969 Det lærte os rigtig meget om hvordan 88 00:05:14,969 --> 00:05:16,830 - Påvirkninger finder sted. 89 00:05:16,830 --> 00:05:20,010 - Forskere siger, hvis et fragment samme størrelse ramte jorden, 90 00:05:20,010 --> 00:05:22,349 det ville efterlade et krater på størrelse med Rhode Island. 91 00:05:24,960 --> 00:05:27,599 - Det var en af ​​dem opkald, som du kender, 92 00:05:27,599 --> 00:05:30,719 ikke kun vores indflydelse på noget der skete i fortiden, 93 00:05:30,719 --> 00:05:33,570 men der sker nu i vores solsystem 94 00:05:33,570 --> 00:05:35,520 - Og her er det denne opvågning. 95 00:05:35,520 --> 00:05:38,760 De faldt på en måde denne NASA-planet 96 00:05:38,760 --> 00:05:40,500 forsvarskoordinationskontoret 97 00:05:41,520 --> 00:05:44,159 - For at være sikker på at finde asteroider, der kommer tæt på 98 00:05:44,159 --> 00:05:46,500 til jorden og kometerne der kommer tæt på jorden. 99 00:05:46,500 --> 00:05:48,839 Få dem katalogiseret, figur ud, hvor de har været 100 00:05:48,839 --> 00:05:50,219 og hvor de skal hen at være i fremtiden. 101 00:05:50,219 --> 00:05:52,979 Bare så vi forstår, er vi i fare 102 00:05:52,979 --> 00:05:54,479 at blive påvirket på jorden? 103 00:05:54,479 --> 00:05:57,239 - Så det er en stor komponent hvad NASA gør. 104 00:05:57,239 --> 00:06:00,479 Nu har det planetarisk forsvar at finde potentielle påvirkninger 105 00:06:00,479 --> 00:06:01,620 for jorden og beskytte den. 106 00:06:19,150 --> 00:06:22,330 - Lad os gå tilbage til Senator Cruz' spørgsmål. 107 00:06:22,330 --> 00:06:26,620 Hvad ville en asteroide det er en kilometer i diameter, 108 00:06:26,620 --> 00:06:29,529 hvad ville det gøre, hvis det ramte jorden 109 00:06:29,529 --> 00:06:31,570 - Det er sandsynligt afslutte den menneskelige civilisation? 110 00:06:38,409 --> 00:06:41,409 - Indvirkningen af kometer, skomager Levy nine 111 00:06:41,409 --> 00:06:45,159 med Jupiter i 1994 det viste os, at du ved 112 00:06:45,159 --> 00:06:49,089 hvilke påvirkninger der stadig sker i solsystemet i dag 113 00:06:49,089 --> 00:06:51,909 - Det gav virkelig en vis interesse 114 00:06:51,909 --> 00:06:52,929 del af kongressen. 115 00:06:52,929 --> 00:06:56,770 - NASA fik til opgave af Kongressen i 1998 116 00:06:56,770 --> 00:07:00,520 at katalogisere 90% af alle store jordnære genstande. 117 00:07:00,520 --> 00:07:03,820 Så dem, der er en kilometer eller mere i størrelse, 118 00:07:05,589 --> 00:07:06,940 - De genstande er store nok til at forårsage 119 00:07:06,940 --> 00:07:09,070 hvad vi virkelig ville kalde globale ødelæggelser. 120 00:07:09,070 --> 00:07:11,289 Det betyder, at de kan forårsage globale udryddelsesbegivenheder. 121 00:07:11,289 --> 00:07:14,950 Den gode nyhed er, at vi fandt mere end omkring 95 % af dem. 122 00:07:14,950 --> 00:07:19,719 - Kataloget omfatter næsten 900 asteroider, en kilometer 123 00:07:19,719 --> 00:07:21,130 eller større i størrelsen. 124 00:07:21,130 --> 00:07:26,130 - Når det er sagt, ingen af disse kendte store NES udgør nogen trussel 125 00:07:26,140 --> 00:07:28,929 påvirkning af jorden indeni de næste hundrede år. 126 00:07:31,690 --> 00:07:36,159 - Og så til sidst i 2005, den retning fra Kongressen 127 00:07:36,159 --> 00:07:39,609 til NASA var sat til at finde bestanden af asteroider 128 00:07:39,609 --> 00:07:41,320 der er 140 meter 129 00:07:41,320 --> 00:07:42,700 og større i størrelsen 130 00:07:42,700 --> 00:07:46,989 der kunne gøre regionalt skader, hvis det rammer jorden 131 00:07:46,989 --> 00:07:48,279 - En bymorder. 132 00:07:48,279 --> 00:07:49,690 Nu er billedet ikke så rosenrødt. 133 00:07:49,690 --> 00:07:53,049 Vi kender til omkring 40 % af disse genstande i dag. 134 00:07:53,049 --> 00:07:56,049 - I dag har vi ikke en komplet beholdning 135 00:07:56,049 --> 00:07:58,000 af alle mulige impactorer 136 00:07:59,260 --> 00:08:01,929 - Og det er noget, NASA 137 00:08:01,929 --> 00:08:04,450 og den verdensomspændende planetariske forsvarssamfundet har 138 00:08:04,450 --> 00:08:05,739 har prøvet at gøre. 139 00:08:05,739 --> 00:08:08,589 - Nå her på nasa, hvad jeg bly er det planetariske forsvar 140 00:08:08,589 --> 00:08:09,609 Koordinationskontoret. 141 00:08:09,609 --> 00:08:11,049 Vi hjælper 142 00:08:11,049 --> 00:08:14,440 at koordinere indsatsen ikke kun i USA 143 00:08:14,440 --> 00:08:19,000 og på tværs af amerikanske agenturer, men også rundt om i verden, 144 00:08:19,000 --> 00:08:21,969 - At finde asteroider, spore dem, 145 00:08:21,969 --> 00:08:24,460 beregner deres kredsløb, finde ud af, hvor de skal hen 146 00:08:24,460 --> 00:08:28,000 at være i fremtiden, studere deres fysiske egenskaber. 147 00:08:28,000 --> 00:08:29,799 Og så får du det oplysninger du evt 148 00:08:29,799 --> 00:08:30,849 behov i arrangementet. 149 00:08:30,849 --> 00:08:32,529 Og truslen om påvirkning er opdaget. 150 00:08:33,460 --> 00:08:36,159 - Vi har opdaget mere end 30.000 objekter i nærheden af Jorden 151 00:08:36,159 --> 00:08:39,370 indtil videre, og vi opdager, du ved, 152 00:08:39,370 --> 00:08:41,860 hundredvis du kender, hvert år. Men 153 00:08:41,860 --> 00:08:43,000 - Vi har ikke fundet dem alle. 154 00:08:43,000 --> 00:08:45,100 Så det er virkelig det store spørgsmål. 155 00:08:45,100 --> 00:08:46,569 Der er næsten helt sikkert en, 156 00:08:46,569 --> 00:08:48,340 en anstændig størrelse asteroide derude 157 00:08:48,340 --> 00:08:51,429 det vil udgøre en trussel mod planeten. 158 00:08:51,429 --> 00:08:52,990 Vi prøver bare at finde det lige nu. 159 00:09:03,949 --> 00:09:07,130 Altså måden vi nærmer os på at finde genstande nær jorden er 160 00:09:07,130 --> 00:09:09,770 dybest set bare for at lave en kort film om nattehimlen 161 00:09:09,770 --> 00:09:12,020 der består af fire rammer 162 00:09:12,020 --> 00:09:15,559 og så vil vores software vælge ud af genstande, der bevæger sig 163 00:09:15,559 --> 00:09:17,000 inde i de fire rammer 164 00:09:17,000 --> 00:09:19,340 og vi er nødt til at identificere, om de er ægte 165 00:09:19,340 --> 00:09:20,809 eller hvis de er falske registreringer. 166 00:09:22,250 --> 00:09:24,980 Jeg begyndte først at jage asteroider i min baghave 167 00:09:24,980 --> 00:09:28,880 og jeg havde bare håbet måske at opdage en. 168 00:09:28,880 --> 00:09:30,409 Og da det skete, var det en meget 169 00:09:30,409 --> 00:09:32,059 særligt øjeblik i mit liv. 170 00:09:32,059 --> 00:09:34,909 Min interesse for astronomi startede i en ret ung alder. 171 00:09:34,909 --> 00:09:37,400 Jeg husker, at jeg som barn så Komet helvede bop i 172 00:09:37,400 --> 00:09:39,049 himmel fra det sydlige Utah. 173 00:09:39,049 --> 00:09:41,209 Det var virkelig en spektakulære side som barn 174 00:09:41,209 --> 00:09:42,679 og prøver bare at pakke tankerne rundt 175 00:09:42,679 --> 00:09:44,150 det jeg så på var svært. 176 00:09:47,059 --> 00:09:48,500 Dette er et område af videnskaben 177 00:09:48,500 --> 00:09:51,709 hvor opdagelser stadig er sker på natlig basis 178 00:09:51,709 --> 00:09:55,279 og det er virkelig en pæn følelse til, at træde ind i det 179 00:09:55,279 --> 00:09:57,949 hvor du kan sidde i et teleskop om natten 180 00:09:57,949 --> 00:10:00,709 og opdage et nyt bifag planet, der er i kredsløb 181 00:10:00,709 --> 00:10:03,049 omkring solen, at ingen nogensinde har set før. 182 00:10:03,049 --> 00:10:04,490 Det er, det er en speciel ting 183 00:10:04,490 --> 00:10:05,750 og jeg tror, det er det, der trækker meget 184 00:10:05,750 --> 00:10:06,890 af mennesker i denne forretning. 185 00:10:12,709 --> 00:10:14,600 - Den første orden af planetarisk forsvar er 186 00:10:14,600 --> 00:10:16,429 at finde asteroiderne. 187 00:10:16,429 --> 00:10:19,429 Og så et aspekt af programmet finansierer institutioner 188 00:10:19,429 --> 00:10:24,049 med teleskoper der kan billede brede skår af himlen 189 00:10:24,049 --> 00:10:27,319 at kunne se på den stjerneklare baggrund 190 00:10:27,319 --> 00:10:30,169 og se efter objekter, der bevæger sig med hensyn til stjernerne 191 00:10:30,169 --> 00:10:32,569 at se er der noget der som vi ikke har set før. 192 00:10:32,569 --> 00:10:34,669 - Det her er hele himlen, det er et skykamera. 193 00:10:34,669 --> 00:10:37,039 Så du kan se, at dette er en live video feed fra slutningen 194 00:10:37,039 --> 00:10:38,569 af teleskopet, og du kan se 195 00:10:38,569 --> 00:10:39,799 Mælkevejen lige her. 196 00:10:39,799 --> 00:10:42,140 Og dette er størrelsen på billeder, vi tager lige nu. 197 00:10:42,980 --> 00:10:45,199 Og så trækker vi de kendte objekter fra 198 00:10:45,199 --> 00:10:46,819 og stjernerne fra disse billeder 199 00:10:46,819 --> 00:10:48,620 og så leder vi efter bevægelige mål. 200 00:10:48,620 --> 00:10:50,209 - Objektet bevæger sig, fordi det er tættere på 201 00:10:50,209 --> 00:10:51,980 til jorden, end baggrunden starter. 202 00:10:51,980 --> 00:10:53,990 - Jeg kan se, at den første er en stjerne. 203 00:10:53,990 --> 00:10:55,970 Du kan se, at den genstand bliver der. 204 00:10:55,970 --> 00:10:59,299 Så hvis jeg indlæser et katalogbillede, hvilket er et meget gammelt billede, 205 00:10:59,299 --> 00:11:01,309 du kan se det først det er faktisk en stjerne. 206 00:11:01,309 --> 00:11:02,900 Den er faktisk en stjerne. 207 00:11:02,900 --> 00:11:04,880 Disse bevægelige mål vil være asteroider 208 00:11:04,880 --> 00:11:06,500 der er i kredsløb om solen. 209 00:11:06,500 --> 00:11:07,640 Så det er en kendt asteroide. 210 00:11:07,640 --> 00:11:10,370 Det kommer grønt og det har den betegnelsen over den. 211 00:11:10,370 --> 00:11:13,220 Og ofte er de nye, vi har aldrig set dem før. 212 00:11:13,220 --> 00:11:15,169 Så hvad vi har her er en jordnær asteroide 213 00:11:15,169 --> 00:11:16,610 det er sandsynligvis helt nyt 214 00:11:16,610 --> 00:11:18,829 og det kan jeg allerede fortælle det kommer ikke op i nogen 215 00:11:18,829 --> 00:11:20,870 af de kendte databaser. 216 00:11:20,870 --> 00:11:22,400 - Og så er det, du skal gøre, at gå 217 00:11:22,400 --> 00:11:24,260 og identificere, om det er en kendt 218 00:11:24,260 --> 00:11:26,689 asteroide eller en ny asteroide. Så det er næste skridt. 219 00:11:26,689 --> 00:11:28,250 - Da asteroiden først bliver opdaget, 220 00:11:28,250 --> 00:11:31,010 vi afgiver oplysningerne næsten med det samme 221 00:11:31,010 --> 00:11:32,840 til det mindre planetcenter på Harvard 222 00:11:32,840 --> 00:11:36,169 og vi sender dette data fra i realtid her. 223 00:11:36,169 --> 00:11:38,209 Den midlertidige betegnelse vi skal tildele 224 00:11:38,209 --> 00:11:39,980 til det dato og klokkeslæt 225 00:11:39,980 --> 00:11:42,409 og placeringen på himmel, at den var placeret 226 00:11:42,409 --> 00:11:44,630 og så er det omtrentligt visuel størrelse. 227 00:11:45,949 --> 00:11:48,529 Jeg vil anmelde det som en helt ny nær jorden 228 00:11:48,529 --> 00:11:49,699 objektkandidat. 229 00:11:50,779 --> 00:11:53,840 - Det er vigtigt at vende det information rundt hurtigt. 230 00:11:53,840 --> 00:11:56,720 De forskellige undersøgelsesteleskoper hurtigt fodre disse positioner 231 00:11:56,720 --> 00:11:59,010 målinger til det mindre planetcenter, 232 00:11:59,010 --> 00:12:01,380 som er den internationalt anerkendt depot 233 00:12:01,380 --> 00:12:03,029 til positionsmålinger 234 00:12:03,029 --> 00:12:05,250 af små kroppe overalt solsystemet, 235 00:12:09,779 --> 00:12:10,779 - Lille planet. 236 00:12:10,779 --> 00:12:14,100 Jeg kan godt lide at tænke som linket mellem det astronomiske samfund 237 00:12:14,100 --> 00:12:17,459 og alt hvad der kommer bagefter det i planetarisk forsvar. 238 00:12:17,459 --> 00:12:19,169 Mit navn er Federica Spotto 239 00:12:19,169 --> 00:12:21,510 og jeg er projektforsker af det mindre planetcenter. 240 00:12:21,510 --> 00:12:24,809 Altså en del af rollen som det mindre planetcenter er 241 00:12:24,809 --> 00:12:29,069 for faktisk at skelne hvad er kendt, og hvad er ikke kendt. 242 00:12:29,069 --> 00:12:30,929 Vi beholder alle observationerne 243 00:12:30,929 --> 00:12:32,610 og alle objekternes kredsløb 244 00:12:32,610 --> 00:12:35,189 så vi kan ikke se billederne, vi ser bare denne rygsøjle 245 00:12:35,189 --> 00:12:36,840 og repræsenterer en anden position 246 00:12:36,840 --> 00:12:38,130 af objektet, der bevæger sig. 247 00:12:38,130 --> 00:12:40,544 Og så fortæller det dig meget nøjagtigt tidspunktet for appen 248 00:12:40,544 --> 00:12:42,480 af observationerne og så stillingen. 249 00:12:42,480 --> 00:12:43,770 Så når vi først har stillingen 250 00:12:43,770 --> 00:12:45,659 og den tid, vi kan få kredsløbet 251 00:12:45,659 --> 00:12:47,400 - Så alle data kommer ind fra, 252 00:12:47,400 --> 00:12:49,650 alle bliver konsolideret der. 253 00:12:49,650 --> 00:12:53,309 Så vi har et fælles katalog som vi arbejder ud fra 254 00:12:53,309 --> 00:12:55,529 - Et arkivarkiv af alt hvad man ved 255 00:12:55,529 --> 00:12:56,909 og alt, hvad der ikke er kendt. 256 00:12:58,380 --> 00:13:00,209 Det fede ved mindre planetcenter er 257 00:13:00,209 --> 00:13:02,189 at alt, hvad vi gør, er offentligt. 258 00:13:02,189 --> 00:13:03,929 Så snart vi modtager observationerne, 259 00:13:03,929 --> 00:13:05,279 observationerne går ud, 260 00:13:05,279 --> 00:13:07,679 - Det kan den information alle bliver rullet op der 261 00:13:07,679 --> 00:13:12,120 og tilgængelig for andre observatorier for at se dem 262 00:13:12,120 --> 00:13:14,970 og så gå og få yderligere observationer så 263 00:13:14,970 --> 00:13:17,400 at der er nok information for at få en bane 264 00:13:17,400 --> 00:13:19,860 - Og alle kan så få adgang til de data 265 00:13:19,860 --> 00:13:21,510 at spore disse objekter ned 266 00:13:21,510 --> 00:13:23,159 og hjælpe os med at bestemme hvis de bliver en 267 00:13:23,159 --> 00:13:24,809 påvirkningsrisiko i fremtiden. 268 00:13:24,809 --> 00:13:26,309 - En gang finder vi en asteroide 269 00:13:26,309 --> 00:13:29,130 og vi har en bane for det, det næste logiske spørgsmål er, 270 00:13:29,130 --> 00:13:30,240 kommer det til at ramme jorden? 271 00:13:31,559 --> 00:13:33,870 Heldigvis er der en gruppe her ved Jet Propulsion 272 00:13:33,870 --> 00:13:36,449 Laboratorium kaldet Centeret for nærjordiske objektstudier 273 00:13:36,449 --> 00:13:39,929 eller CNO'er for Short, dvs til opgave at gøre netop dette. 274 00:13:44,429 --> 00:13:46,380 - De vurderer farepotentialet 275 00:13:46,380 --> 00:13:48,240 af dette nyopdagede jordnære objekt 276 00:13:48,240 --> 00:13:52,620 - Og de bestemmer kredsløb at se begge kortsigtet 277 00:13:52,620 --> 00:13:55,049 og vej ud i fremtiden a hundrede år ud i fremtiden. 278 00:13:55,049 --> 00:13:57,000 Kan nogen af ​​disse udgøre en trussel om påvirkning? 279 00:13:57,000 --> 00:13:58,110 - Mit navn er Ryan Park 280 00:13:58,110 --> 00:13:59,699 og jeg er supervisor 281 00:13:59,699 --> 00:14:01,799 af Solar Assistant Dynamics Group på Jet 282 00:14:01,799 --> 00:14:03,209 Proportionalt laboratorium. 283 00:14:03,209 --> 00:14:06,360 Og jeg tjener også som projektleder for Center 284 00:14:06,360 --> 00:14:07,770 til nærmeste objektundersøgelser. 285 00:14:07,770 --> 00:14:11,250 Så dato, fastholder vi ca lidt over 1,3 mio 286 00:14:11,250 --> 00:14:13,500 objekter, de fleste af dem er asteroider. 287 00:14:13,500 --> 00:14:16,079 Vi forudsiger bevægelsen af ukendte asteroider 288 00:14:16,079 --> 00:14:18,779 og vi behandler det hele datasæt fra den mindre planet 289 00:14:18,779 --> 00:14:20,100 center at forudsige 290 00:14:20,100 --> 00:14:22,715 og rekonstruere asteroidernes kredsløb så 291 00:14:22,715 --> 00:14:25,169 at vi kan udføre statistisk vurdering 292 00:14:25,169 --> 00:14:27,720 af den potentielle jordpåvirkning. 293 00:14:27,720 --> 00:14:28,860 Ja, så det vi gør er, 294 00:14:28,860 --> 00:14:31,319 vi behandler den indsamlede astrometriske 295 00:14:31,319 --> 00:14:33,209 af jordbaserede observatører 296 00:14:33,209 --> 00:14:34,470 og dem passer vi igennem 297 00:14:34,470 --> 00:14:37,860 det vi kalder kredsløbsafslutningen proces for at få kredsløbet 298 00:14:37,860 --> 00:14:40,439 af asteroiden som en funktion af tiden 299 00:14:40,439 --> 00:14:42,510 så vi kan forplante os baglæns 300 00:14:42,510 --> 00:14:44,370 og finde ud af hvor o hvor 301 00:14:44,370 --> 00:14:46,020 asteroide er i realtid. 302 00:14:46,020 --> 00:14:49,740 Så dette katalogiserer stort set alle de potentielt farlige SRU'er 303 00:14:49,740 --> 00:14:51,689 der kan komme tæt på jorden 304 00:14:51,689 --> 00:14:53,850 og vi dokumenterer sandsynligheden 305 00:14:53,850 --> 00:14:55,559 af potentielle jordens påvirkning 306 00:14:55,559 --> 00:14:58,449 og hvis det skulle ramme med en vis sandsynlighed, 307 00:14:58,449 --> 00:15:00,459 hvornår bliver det og hvor skal det være? 308 00:15:00,459 --> 00:15:03,130 Og det gør vi i de næste hundrede år 309 00:15:03,130 --> 00:15:05,770 og vurdere om det er kommer til at ramme jorden 310 00:15:05,770 --> 00:15:07,750 og i så fald med hvilken sandsynlighed. 311 00:15:07,750 --> 00:15:10,569 Og den information får delt med seniorens hjemmeside 312 00:15:10,569 --> 00:15:12,340 såvel som med hele verden. 313 00:15:14,709 --> 00:15:16,779 - Disse data bliver spredt med det samme 314 00:15:16,779 --> 00:15:18,279 til mange forskellige organisationer 315 00:15:18,279 --> 00:15:19,329 og NASA's center 316 00:15:19,329 --> 00:15:23,679 for nær jorden objekt undersøgelser kører vagthunde 317 00:15:23,679 --> 00:15:26,650 som konstant indtager disse data 318 00:15:26,650 --> 00:15:30,429 og udregning af odds for en effekt i den nærmeste fremtid. 319 00:15:30,429 --> 00:15:33,309 Og hvis de finder ud af det objekt har nogen sandsynlighed 320 00:15:33,309 --> 00:15:34,809 at ramme jorden i den nærmeste fremtid, 321 00:15:34,809 --> 00:15:37,510 vi får en alarm på vores systemer inden for ca 322 00:15:37,510 --> 00:15:39,010 10 eller 15 minutter. 323 00:15:39,010 --> 00:15:41,559 - Og så når folk begynde at modtage denne type 324 00:15:41,559 --> 00:15:44,650 af lignende advarsel, altså der er et kæmpe fællesskab 325 00:15:44,650 --> 00:15:46,779 af astronomer at begynde at observere det fra 326 00:15:46,779 --> 00:15:49,809 - Over hele kloden som jorden roterer 327 00:15:49,809 --> 00:15:52,270 og natten falder over Asien eller 328 00:15:52,270 --> 00:15:53,270 - Europa. 329 00:15:53,270 --> 00:15:55,720 Og så begynder vi at få observationer fra hele verden 330 00:15:55,720 --> 00:15:58,900 hver gang, og vi starter behandle dem virkelig hurtigt. 331 00:15:58,900 --> 00:16:00,429 - Det er en meget jævnt kørende maskine. 332 00:16:06,069 --> 00:16:08,890 Det overskrider landes grænser. 333 00:16:08,890 --> 00:16:11,679 - Asteroider er ligeglade med internationale grænser. 334 00:16:11,679 --> 00:16:15,220 - Det er lige meget, hvor asteroide rammer, det påvirker, 335 00:16:15,220 --> 00:16:16,360 du ved, hele menneskeheden. 336 00:16:16,360 --> 00:16:18,610 Faktisk hvad som helst levende på jorden, det 337 00:16:18,610 --> 00:16:22,029 - Overskrider stort set alt undtagen hvad der gør os til mennesker 338 00:16:22,029 --> 00:16:25,510 og hvad, hvad det vil sige at hjælpe med at opdage 339 00:16:25,510 --> 00:16:28,000 og beskytte planeten mod en farlig 340 00:16:28,000 --> 00:16:29,350 asteroide, der kan komme ind. 341 00:16:29,350 --> 00:16:30,789 - Ja, jeg er virkelig stolt af det. 342 00:16:30,789 --> 00:16:33,880 Det vil jeg sige, det er som, ja, jeg er stolt 343 00:16:33,880 --> 00:16:35,679 og det er jeg stolt af, at jeg er arbejder på noget 344 00:16:35,679 --> 00:16:37,840 det er faktisk meget nyttigt for samfundet. 345 00:16:37,840 --> 00:16:39,429 Som om vi er en del af forsvaret 346 00:16:39,429 --> 00:16:42,340 men også ligesom vi gør alt så 347 00:16:42,340 --> 00:16:43,959 at vi kan hjælpe samfundet. 348 00:16:46,179 --> 00:16:50,590 - Det var en stor ære at have en asteroide opkaldt efter mig. 349 00:16:50,590 --> 00:16:53,079 Så der er Ryan Park-asteroiden. 350 00:16:53,079 --> 00:16:55,000 Jeg mener, det var en kæmpe aftale for mig. 351 00:16:55,000 --> 00:16:57,549 Jeg mener, det fik mig dybest set til at tro 352 00:16:57,549 --> 00:17:01,000 at jeg laver nogle bidrag til området. 353 00:17:01,000 --> 00:17:04,360 - Vi vidste det ikke engang asteroider eksisterede for 200 år siden 354 00:17:04,360 --> 00:17:07,240 og det har det kun været i de sidste par årtier 355 00:17:07,240 --> 00:17:09,189 at vi overhovedet havde teknologien til at kunne 356 00:17:09,189 --> 00:17:11,199 at opdage disse ting. 357 00:17:11,199 --> 00:17:15,969 Så ja, jeg kan blive henvist til følgende 358 00:17:15,969 --> 00:17:17,259 af planetarisk forsvar. 359 00:17:18,249 --> 00:17:22,030 Jeg har måske skabt udtrykket, men det er det kun 360 00:17:22,030 --> 00:17:24,945 fordi jeg, du ved, stå på skuldrene af, 361 00:17:24,945 --> 00:17:26,590 af disse asteroidejægere 362 00:17:26,590 --> 00:17:29,140 foran mig, at vi nu er i stand 363 00:17:29,140 --> 00:17:32,350 at beskytte verden mod asteroide-nedslag. 364 00:17:35,800 --> 00:17:40,120 - Så dette objekt har allerede blevet indtaget af centret 365 00:17:40,120 --> 00:17:42,999 til studier af objekter nær Jorden spejdervagthund lige ved siden af 366 00:17:42,999 --> 00:17:45,790 bat det fortæller os, at sandsynlighed for, at dette er en nær jord 367 00:17:45,790 --> 00:17:47,350 objektet er allerede 100% 368 00:17:48,280 --> 00:17:50,679 og sandsynligheden for det er en potentielt farlig asteroide 369 00:17:50,679 --> 00:17:52,090 er 67 %. 370 00:17:52,090 --> 00:17:56,150 Der er ingen reel effekt vurdering eller sandsynlighed. 371 00:17:56,150 --> 00:18:00,050 Så det er det ikke pt en trussel, men langsigtet 372 00:18:00,050 --> 00:18:01,820 efter at buen er forlænget 373 00:18:01,820 --> 00:18:04,580 og vi har en bedre idé af dette objekts bane, 374 00:18:04,580 --> 00:18:06,530 dette kan være en helt ny ukendt, 375 00:18:06,530 --> 00:18:08,120 potentielt farlig asteroide. 376 00:18:19,429 --> 00:18:20,755 - Så at finde asteroider, 377 00:18:20,755 --> 00:18:23,685 det er nok det vigtigste del af planetens forsvar 378 00:18:23,685 --> 00:18:26,479 eller den grundlæggende del af planetarisk forsvar. 379 00:18:26,479 --> 00:18:27,830 Men det hjælper ikke 380 00:18:27,830 --> 00:18:30,320 at se en asteroide, hvis du ikke har nok information 381 00:18:30,320 --> 00:18:32,150 at vide, hvor det går hen at være i fremtiden. 382 00:18:32,150 --> 00:18:34,999 - Du kan ikke gøre noget ved dem, medmindre du finder dem og 383 00:18:34,999 --> 00:18:37,400 og ved, hvor de skal hen. 384 00:18:37,400 --> 00:18:39,290 - Det betyder, at løbet er for at prøve at finde ud af 385 00:18:39,290 --> 00:18:42,469 hvordan kan vi få mere data, kan vi får flere eksponeringer af det så 386 00:18:42,469 --> 00:18:44,959 at vi kan finde ud af hvilken hvordan det rent faktisk går 387 00:18:44,959 --> 00:18:47,419 og så til sidst få en rigtig god bane for det så 388 00:18:47,419 --> 00:18:50,419 som vi kan forudsige langt ind fremtiden, hvor det vil gå, 389 00:18:50,419 --> 00:18:52,159 især med hensyn til jorden. 390 00:18:52,159 --> 00:18:53,570 - Så er der teleskoper 391 00:18:53,570 --> 00:18:57,650 der går nul ind på disse initialer observationer fra undersøgelserne 392 00:18:57,650 --> 00:19:01,009 og de får endnu mere målinger af disse positioner. 393 00:19:01,009 --> 00:19:04,669 - Mit navn er Cassandra Luli Space ur er 394 00:19:04,669 --> 00:19:06,259 hvor opfølgende undersøgelse i det væsentlige. 395 00:19:06,259 --> 00:19:09,080 Så teleskopet bag mig er et 0,9 meter teleskop 396 00:19:09,080 --> 00:19:12,019 som vi plejer at følge nær jordobjekter. 397 00:19:12,019 --> 00:19:14,840 Men når de er først opdagede, at de har meget kort 398 00:19:14,840 --> 00:19:18,290 orbitalbuer, så de har meget upræcise baner 399 00:19:18,290 --> 00:19:21,199 og så hvis vi følger dem op får vi en bedre bane 400 00:19:21,199 --> 00:19:23,840 for at afgøre, om der er en større chance 401 00:19:23,840 --> 00:19:25,400 af dem, der rammer jorden eller ej. 402 00:19:26,719 --> 00:19:28,640 Så det er den type I-billeder 403 00:19:28,640 --> 00:19:30,709 at vi kommer tilbage fra teleskopet 404 00:19:30,709 --> 00:19:34,249 og så du kan se, at vores asteroide er i bund og grund en prik 405 00:19:34,249 --> 00:19:37,729 der bevæger sig og så stjerner ligner lange linjer 406 00:19:37,729 --> 00:19:41,060 på grund af hvordan vi sporer på asteroiden 407 00:19:41,060 --> 00:19:42,409 og ikke på stjernerne. 408 00:19:43,310 --> 00:19:45,259 Når en asteroide først bliver opdaget, 409 00:19:45,259 --> 00:19:49,189 det mindre planetcenter er i stand til at beregne art 410 00:19:49,189 --> 00:19:51,409 af en placering på himlen, hvor den skal være. 411 00:19:51,409 --> 00:19:54,019 Så vi har allerede en idé om 412 00:19:54,019 --> 00:19:57,080 hvordan asteroiden vil gå være i bevægelse så vi tager 413 00:19:57,080 --> 00:20:00,140 der antog bevægelse og bevægede sig med den. 414 00:20:01,820 --> 00:20:03,890 Så min typiske dag 415 00:20:03,890 --> 00:20:07,909 eller nat tror jeg vi typisk observere for fire 416 00:20:07,909 --> 00:20:11,030 til seks nætter i træk og vi kommer op til bjerget 417 00:20:11,030 --> 00:20:12,439 og vi har sovesale heroppe. 418 00:20:12,439 --> 00:20:14,929 Så vi bliver heroppe hele tiden vi observerer 419 00:20:17,269 --> 00:20:20,300 og det, der sker, er, at vi gør det åbne de to teleskoper vi 420 00:20:20,300 --> 00:20:22,999 så har vi en slags liste på vores computere 421 00:20:22,999 --> 00:20:24,890 af alle de genstande, vi kan se 422 00:20:24,890 --> 00:20:26,509 der skal følges op med det samme. 423 00:20:26,509 --> 00:20:28,459 Der er et par objekter, vi kan vælge her. 424 00:20:28,459 --> 00:20:30,530 Jeg kan godt lide at gå efter virtuelle impactors 425 00:20:30,530 --> 00:20:32,209 fordi de er øverst på vores liste. 426 00:20:32,209 --> 00:20:34,159 De har en sandsynlighed for at ramme os. 427 00:20:34,159 --> 00:20:36,229 Vi udvælger de bedste mål for natten. 428 00:20:36,229 --> 00:20:39,290 Nogle af dem kommer ind som vi observerer natten over. 429 00:20:39,290 --> 00:20:40,519 Hvis de er nyopdagede 430 00:20:40,519 --> 00:20:43,070 og så skal de følges op så lad os sige, at jeg vil gå 431 00:20:43,070 --> 00:20:45,890 for dette objekt, hvad jeg ville gøre er, at jeg ville acceptere det i min 432 00:20:45,890 --> 00:20:48,169 kø og så ville jeg acceptere værdien 433 00:20:48,169 --> 00:20:49,759 og send den til bedring. 434 00:20:49,759 --> 00:20:53,009 Hvad det ville gøre er det ville flytte teleskopet. 435 00:20:53,009 --> 00:20:55,949 Så vi får tre billeder af den for at se den bevæge sig 436 00:20:55,949 --> 00:20:57,989 og for at se hvilke hastigheder og bevægelser 437 00:20:57,989 --> 00:21:01,110 og så måler vi den placering på himlen, 438 00:21:01,110 --> 00:21:03,719 det er den måling, vi rapporterer tilbage 439 00:21:03,719 --> 00:21:05,370 til det mindre planetcenter. 440 00:21:05,370 --> 00:21:09,150 Det er en asteroide lige her. 441 00:21:09,150 --> 00:21:12,959 Det er virkelig fedt, når du er ser ud som på et billede fra 442 00:21:12,959 --> 00:21:15,509 himlen og du ser en bevægelig prik. 443 00:21:15,509 --> 00:21:19,199 Som hver gang jeg finder det flytte asteroide, jeg er spændt 444 00:21:19,199 --> 00:21:23,130 ved det, fordi det betyder dig fandt det som om du fandt en ting 445 00:21:23,130 --> 00:21:27,360 i rum, der bevæger sig, f.eks det er lige der på mit billede, 446 00:21:27,360 --> 00:21:28,439 Jeg kan se det. 447 00:21:29,400 --> 00:21:31,860 Så lige der er vores objekt og det bevæger sig lige der. 448 00:21:31,860 --> 00:21:35,400 Så det første billede er i stjerne, så det kan vi ikke måle. 449 00:21:36,239 --> 00:21:38,669 Men så den anden og det tredje billede er lige der. 450 00:21:38,669 --> 00:21:40,469 Så vi kan faktisk måle dem 451 00:21:40,469 --> 00:21:44,219 og den nye måling så hjælper bedre med at forudsige kredsløbet 452 00:21:44,219 --> 00:21:46,229 passer og dermed bedre forudsige 453 00:21:46,229 --> 00:21:48,360 hvor det ville være i himmel næste gang nogen har brug for det 454 00:21:48,360 --> 00:21:49,919 at observere det for at følge det op. 455 00:21:49,919 --> 00:21:52,469 - Det vigtigste er altid få flere data 456 00:21:52,469 --> 00:21:54,245 fordi jo flere data du får, 457 00:21:54,245 --> 00:21:55,590 jo bedre er du til at forfine 458 00:21:55,590 --> 00:21:56,699 kredsløb og ved, hvor objektet 459 00:21:56,699 --> 00:21:57,699 - Er. 460 00:21:57,699 --> 00:21:59,580 Og hvis du tager en anden billede lidt længere, 461 00:21:59,580 --> 00:22:01,860 du kan derefter sætte et andet datapunkt 462 00:22:01,860 --> 00:22:04,679 og så kan du beholde spore den bane rundt. 463 00:22:04,679 --> 00:22:07,259 - Efterhånden som du samler mere observationer, kredsløbet 464 00:22:07,259 --> 00:22:10,620 af den pågældende asteroide vil blive bedre og bedre. 465 00:22:10,620 --> 00:22:13,620 - Det kan jeg rigtig godt lide, at jeg er beskytte planeten 466 00:22:13,620 --> 00:22:15,479 og ja, jeg er ikke den, der er sådan 467 00:22:15,479 --> 00:22:17,189 med en kappe, der skubber asteroiden væk. 468 00:22:17,189 --> 00:22:20,100 Det er ikke det, jeg gør. I nogle måder som min lille 469 00:22:20,100 --> 00:22:23,610 bidrag kan hjælpe ikke kun mig selv 470 00:22:23,610 --> 00:22:25,019 men nogen i fremtiden 471 00:22:25,919 --> 00:22:27,840 og jeg synes det er meget vigtigt at gøre det. 472 00:22:34,800 --> 00:22:37,110 - Så i går aftes mens opmåling i et område på himlen 473 00:22:37,110 --> 00:22:40,019 hvor vi normalt ikke gør det finde en masse genstande, 474 00:22:40,019 --> 00:22:42,509 Jeg opdagede en genstand det skulle være ret stort 475 00:22:42,509 --> 00:22:44,790 at være synlig for, hvor den var på himlen. 476 00:22:44,790 --> 00:22:46,499 - Så her er asteroiden 477 00:22:46,499 --> 00:22:50,130 Catalina Sky-undersøgelsen opdaget for et par dage siden 478 00:22:50,130 --> 00:22:53,699 og det kan vi også fortælle det er et ret stort objekt. 479 00:22:53,699 --> 00:22:56,159 - Asteroiden skal være observeret i mange uger 480 00:22:56,159 --> 00:22:59,159 og måneder ud i fremtiden så vi kan udvide den databue 481 00:22:59,159 --> 00:23:00,570 - Så kredsløbet af 482 00:23:00,570 --> 00:23:03,509 der potentielt er farligt asteroide er kendt 483 00:23:03,509 --> 00:23:04,679 ind i fremtiden. 484 00:23:04,679 --> 00:23:07,259 - Så opdagelsesbuen af asteroiden består 485 00:23:07,259 --> 00:23:09,900 af kun fire point af data over 20 minutter 486 00:23:09,900 --> 00:23:12,120 og det er et virkelig lille øjebliksbillede 487 00:23:12,120 --> 00:23:14,159 af hele asteroidens kredsløb 488 00:23:14,159 --> 00:23:17,189 - Og det kunne følges op over hele kloden så 489 00:23:17,189 --> 00:23:18,870 at vi ikke mistede den asteroide. 490 00:23:18,870 --> 00:23:20,489 Og man kan se, at der er fulgt op på det 491 00:23:20,489 --> 00:23:22,590 af flere forskellige teleskoper lige her. 492 00:23:22,590 --> 00:23:24,390 Så R-buelængden betyder, at den har været 493 00:23:24,390 --> 00:23:26,040 observeret i mere end et døgn. 494 00:23:26,040 --> 00:23:28,709 Så det er der, det kommer tættest på 495 00:23:28,709 --> 00:23:30,689 til at krydse jordens bane 496 00:23:30,689 --> 00:23:33,150 og teleskop rundt om verden vil fortsætte med at tage 497 00:23:33,150 --> 00:23:34,979 observationer af dette objekt 498 00:23:34,979 --> 00:23:37,320 for at blive ved med at se, om det har et potentiale 499 00:23:37,320 --> 00:23:38,489 at ramme jorden eller ej. 500 00:23:49,199 --> 00:23:51,459 - Godt med den aktuelle detektionshastighed 501 00:23:51,459 --> 00:23:54,850 af jordnære asteroider er tager os omkring 30 mere 502 00:23:54,850 --> 00:23:58,150 år før vi har dette katalog 503 00:23:58,150 --> 00:24:00,280 som vi har fået til opgave af Kongressen at gøre. 504 00:24:00,280 --> 00:24:03,999 - Vi har kun opdaget mindre end 40 % af de 90 % 505 00:24:03,999 --> 00:24:05,650 af det objekt, vi skal opdage. 506 00:24:05,650 --> 00:24:07,239 - At finde asteroiderne er ikke noget 507 00:24:07,239 --> 00:24:08,830 det kan bare ske fra den ene dag til den anden 508 00:24:08,830 --> 00:24:13,209 fordi teleskoper kan kun se så langt væk 509 00:24:13,209 --> 00:24:15,370 eller de kan kun se så svagt ind 510 00:24:15,370 --> 00:24:17,350 hvad de måske leder efter derude. 511 00:24:17,350 --> 00:24:19,060 - Jordbaserede teleskoper er lidt begrænset 512 00:24:19,060 --> 00:24:21,820 at se natten væk fra solen 513 00:24:21,820 --> 00:24:24,280 - Og vi må vente på solsystemet 514 00:24:24,280 --> 00:24:26,275 at bringe asteroider rundt. 515 00:24:26,275 --> 00:24:27,939 Jorden rejser rundt om solen, 516 00:24:27,939 --> 00:24:30,429 asteroiderne rejser rundt om solen 517 00:24:30,429 --> 00:24:32,110 og det er altså ikke muligt 518 00:24:32,110 --> 00:24:35,350 at se hele solen system på samme tid. 519 00:24:35,350 --> 00:24:36,669 - Det er svært at finde asteroider 520 00:24:36,669 --> 00:24:39,009 fordi i forhold til jordens størrelse 521 00:24:39,009 --> 00:24:41,560 og afstandene indenfor det indre solsystem, 522 00:24:41,560 --> 00:24:43,780 de bliver ikke lyse nok til at få øje på 523 00:24:43,780 --> 00:24:45,790 indtil de kommer tættere på planeten. 524 00:24:45,790 --> 00:24:47,169 - En af de vanskelige ting ved at søge 525 00:24:47,169 --> 00:24:50,739 for neuro objekter er, at nogle af dem er ekstremt mørke, 526 00:24:50,739 --> 00:24:53,560 de er mørkere end kulklumper 527 00:24:53,560 --> 00:24:56,259 og det betyder, at når vi kig efter dem ved hjælp af sollys 528 00:24:56,259 --> 00:24:58,360 der afspejler deres overflader, de er faktisk hårde 529 00:24:58,360 --> 00:25:00,489 at få øje på, fordi de er svage og svage. 530 00:25:00,489 --> 00:25:03,459 - Der er asteroider derude der er meget mørkt farvede 531 00:25:03,459 --> 00:25:06,610 og reflekterer ikke meget af lys fra solen 532 00:25:06,610 --> 00:25:09,699 og så er de svære for teleskoperne på jorden 533 00:25:09,699 --> 00:25:12,699 at opdage, der ser på lyset 534 00:25:12,699 --> 00:25:14,350 som vi kan se med vores øjne. 535 00:25:14,350 --> 00:25:16,124 - Så hvordan overvinder du dette? 536 00:25:16,124 --> 00:25:18,265 Vi skal ud i rummet, det skal vi 537 00:25:18,265 --> 00:25:20,560 at bruge forskellige bølgelængder og reflekteret lys. 538 00:25:20,560 --> 00:25:22,209 Alle teleskoper på jorden 539 00:25:22,209 --> 00:25:24,669 der er ved at finde i nærheden af asteroiderne er 540 00:25:24,669 --> 00:25:26,830 opdagelse i den synlige bølgelængde. 541 00:25:26,830 --> 00:25:29,919 De leder primært ved reflekteret lys 542 00:25:29,919 --> 00:25:31,689 af asteroiden fra solen. 543 00:25:31,689 --> 00:25:34,390 Sollyset rammer asteroide afspejler ligesom 544 00:25:34,390 --> 00:25:35,590 alt i solsystemet. 545 00:25:35,590 --> 00:25:37,780 - En måde, vi kan komme uden om dette er i stedet 546 00:25:37,780 --> 00:25:40,300 at se på sollyset reflekteres fra deres overflader, 547 00:25:40,300 --> 00:25:43,659 vi kan bruge varmen, der de udsender for at søge efter dem. 548 00:25:43,659 --> 00:25:46,150 Hvis vi har en varme søger teleskop arbejder ved infrarød 549 00:25:46,150 --> 00:25:49,269 bølgelængder, selv mørket objekter springer bare lige ud. 550 00:25:49,269 --> 00:25:50,590 De stikker meget skarpt ud 551 00:25:50,590 --> 00:25:53,080 fordi de har en masse af varme, som de genudstråler 552 00:25:53,080 --> 00:25:55,179 og vi kan se den energi. 553 00:25:55,179 --> 00:25:56,769 - Når du går ud i rummet, 554 00:25:56,769 --> 00:25:58,360 du er væk fra jordens varme. 555 00:25:58,360 --> 00:26:00,640 Du kan begynde at kigge ind de infrarøde bølgelængder 556 00:26:00,640 --> 00:26:03,610 fordi ind i de infrarøde bølgelængder, 557 00:26:03,610 --> 00:26:06,580 asteroider har mere energi, der bliver givet ud 558 00:26:06,580 --> 00:26:08,110 fordi mange af dem er mørkere. 559 00:26:08,110 --> 00:26:10,749 Så de absorberer det stråling i dagtimerne 560 00:26:10,749 --> 00:26:13,090 og om natten genudstråler de. 561 00:26:13,090 --> 00:26:14,739 Så de er meget lyse. Du behøver ikke 562 00:26:14,739 --> 00:26:18,400 så stort et teleskop i plads til at opdage asteroiderne 563 00:26:18,400 --> 00:26:21,640 at du ville fra jorden ved hjælp af synligt lys 564 00:26:21,640 --> 00:26:24,489 og jordnære objektmåler er et sådant teleskop. 565 00:26:24,489 --> 00:26:25,870 - Den jordnære objektinspektørmission 566 00:26:25,870 --> 00:26:30,040 eller NEO landmåler for kort neo landmåler er et rumteleskop 567 00:26:30,040 --> 00:26:32,890 at vi bygger altså designet til at detektere spor 568 00:26:32,890 --> 00:26:34,600 og karakterisere asteroider 569 00:26:34,600 --> 00:26:35,949 og kometer, der har potentialet 570 00:26:35,949 --> 00:26:37,300 at komme tæt på jorden. 571 00:26:37,300 --> 00:26:39,249 - Det vil også blive placeret på en sådan måde 572 00:26:39,249 --> 00:26:41,320 at den kan undersøge nærmere 573 00:26:41,320 --> 00:26:44,380 til solen end teleskoper på jorden. 574 00:26:44,380 --> 00:26:45,880 - På grund af denne flotte høje solsejl, 575 00:26:45,880 --> 00:26:48,550 vi kan faktisk pege relativt tæt på solen 576 00:26:48,550 --> 00:26:51,560 og det lader os se langt på tværs af solsystemet så 577 00:26:51,560 --> 00:26:53,959 at vi kan få øje på asteroiderne når de er langt væk fra os 578 00:26:53,959 --> 00:26:55,759 - Altså at arbejde sammen 579 00:26:55,759 --> 00:26:58,249 med teleskoperne på jorden går 580 00:26:58,249 --> 00:27:02,449 for virkelig at fremskynde dem genstande kommer ind i kataloget. 581 00:27:02,449 --> 00:27:04,070 - Med ny landmåler burde vi kunne 582 00:27:04,070 --> 00:27:07,759 at se noget som få hundrede tusinde nye nær jorden 583 00:27:07,759 --> 00:27:09,919 genstande i løbet af undersøgelsen. 584 00:27:09,919 --> 00:27:13,340 - Vi forventer tallene vil stige et sted 585 00:27:13,340 --> 00:27:16,280 mellem faktor fem til 10 i det næste årti. 586 00:27:16,280 --> 00:27:18,350 - De vil give os en masse data 587 00:27:18,350 --> 00:27:19,999 og de vil kræve af os 588 00:27:19,999 --> 00:27:21,380 at have forskellige værktøjer klar 589 00:27:21,380 --> 00:27:23,630 at håndtere dataene på den bedste måde, vi kan. 590 00:27:23,630 --> 00:27:25,880 - Denne stigningstakt på påvisning i nummeret 591 00:27:25,880 --> 00:27:28,550 af observationer, der er vil komme i minor 592 00:27:28,550 --> 00:27:31,699 planetcenter kræver det mindre planetcenter 593 00:27:31,699 --> 00:27:35,330 at kunne bearbejde tingene i et hurtigere tempo 594 00:27:35,330 --> 00:27:36,530 og vi er klar til det. 595 00:27:36,530 --> 00:27:39,739 - Og forhåbentlig gør det det fortælle os meget om den største 596 00:27:39,739 --> 00:27:40,999 genstande i befolkningerne. 597 00:27:40,999 --> 00:27:43,159 Dem, der er, er virkelig virkelig store 598 00:27:43,159 --> 00:27:45,019 der har potentiale til et stort beløb 599 00:27:45,019 --> 00:27:47,090 af jordskader, hvis de skulle påvirke jorden. 600 00:27:54,949 --> 00:27:57,350 - Det er stadig en slags en opdagelses guldalder 601 00:27:57,350 --> 00:27:58,519 for asteroider. 602 00:27:58,519 --> 00:28:00,620 En dag i fremtiden vi vil have fundet alle 603 00:28:00,620 --> 00:28:02,330 af disse genstande og denne periode 604 00:28:02,330 --> 00:28:04,400 af asteroide opdagelse vil nå sin afslutning 605 00:28:04,400 --> 00:28:06,709 for det meste, i det mindste klipperne 606 00:28:06,709 --> 00:28:08,030 der kan udgøre en væsentlig trussel 607 00:28:08,030 --> 00:28:11,330 til jorden vil til sidst alle være katalogkarakteriseret 608 00:28:11,330 --> 00:28:14,719 og enten behandlet eller fjernet fra risikolisterne. 609 00:28:14,719 --> 00:28:17,840 - Ethvert stykke, du kan gøre for at hjælpe bør du gøre det 610 00:28:17,840 --> 00:28:19,610 og det synes jeg er rigtig vigtigt. 611 00:28:19,610 --> 00:28:22,850 Du behøver ikke at være planetforsker 612 00:28:22,850 --> 00:28:24,380 at gå i planetarisk forsvar. 613 00:28:24,380 --> 00:28:28,249 - Det er bare fantastisk ting at tage videnskab 614 00:28:28,249 --> 00:28:30,709 og anvende det på en sådan måde 615 00:28:30,709 --> 00:28:33,380 at det påvirker folks hverdag. 616 00:28:33,380 --> 00:28:36,409 - Jamen for mig er det meget personligt tilfredsstillende 617 00:28:36,409 --> 00:28:38,120 at være med til, 618 00:28:38,120 --> 00:28:41,780 i et forsøg som dette fundet min rolle i livet så at sige. 619 00:28:41,780 --> 00:28:43,969 - Så for mig er det meget personligt 620 00:28:43,969 --> 00:28:47,900 fordi jeg har en chance, det er jeg heldig nok til at bidrage, 621 00:28:47,900 --> 00:28:50,989 du ved, at bruge videnskab til beskytte menneskeheden, du ved, 622 00:28:50,989 --> 00:28:53,030 at beskytte planeten for den sag, du ved, 623 00:28:53,030 --> 00:28:55,909 og alt hvad der er på den fordi vi kun har én jord. 624 00:29:09,259 --> 00:29:12,499 - Eksplosionen af en meteor over Rusland i sidste måned såret 625 00:29:12,499 --> 00:29:14,479 1500 mennesker. 626 00:29:14,479 --> 00:29:17,209 - Den seneste meteorit der ramte de russiske vægmalerier 627 00:29:17,209 --> 00:29:20,120 med kraften fra et atom bomben var et skarpt wake up call 628 00:29:20,120 --> 00:29:21,679 om trusler fra rummet. 629 00:29:22,729 --> 00:29:24,679 - Da den tørre gik igennem jordens atmosfære, 630 00:29:24,679 --> 00:29:26,390 det gjorde det med en virkelig høj hastighed, 631 00:29:26,390 --> 00:29:29,300 noget i retning af 40.000 miles i timen. 632 00:29:29,300 --> 00:29:32,330 - Jeg havde en eksplosiv energi omkring 25 gange tidligere, 633 00:29:32,330 --> 00:29:36,110 bomben brugt i Hiroshima eller omkring 470 kilotons TNT. 634 00:29:37,939 --> 00:29:39,709 - Det forårsagede en massiv chokbølge 635 00:29:39,709 --> 00:29:41,540 der knuste ruder over hele byen. 636 00:29:48,479 --> 00:29:51,780 - Denne meget mindre meteorit blev ikke observeret tidligere 637 00:29:51,780 --> 00:29:53,550 til dens indtræden i atmosfæren. 638 00:29:53,550 --> 00:29:56,610 - Affaldsspandene kom fra solens retning. 639 00:29:56,610 --> 00:29:59,820 - Det var meget svært tr bane for os at kunne 640 00:29:59,820 --> 00:30:02,040 at se fra jordbaserede teleskoper. 641 00:30:02,040 --> 00:30:05,340 - Videnskabsmænd vidnede om hvordan disse objekter spores 642 00:30:05,340 --> 00:30:07,860 og hvordan disse risici kan minimeres. 643 00:30:07,860 --> 00:30:09,419 - Som vi blev mindet om for et par uger siden, 644 00:30:09,419 --> 00:30:12,030 jorden bliver nogle gange ramt af asteroider. 645 00:30:12,030 --> 00:30:15,870 - Der er sket påvirkninger og de vil ske i fremtiden. 646 00:30:15,870 --> 00:30:17,790 - Den asteroide var kun omkring 18 meter på tværs 647 00:30:17,790 --> 00:30:19,380 der ville passe ind i dette rum. Omtrent 648 00:30:19,380 --> 00:30:21,449 - Denne asteroide gjorde aldrig en stor indflydelse 649 00:30:21,449 --> 00:30:22,650 krater på jorden. 650 00:30:22,650 --> 00:30:25,769 Det er fordi den ikke var stor nok oprindeligt til at lave det 651 00:30:25,769 --> 00:30:27,600 til jorden helt intakt. 652 00:30:27,600 --> 00:30:30,900 - Altså virkningerne af airbus er forskellige fra en påvirkning 653 00:30:30,900 --> 00:30:33,269 der går fysisk at røre jorden. 654 00:30:33,269 --> 00:30:35,159 - Asteroiden smækkede gennem jordens atmosfære. 655 00:30:35,159 --> 00:30:36,419 Det var som at ramme en murstensvæg 656 00:30:36,419 --> 00:30:38,489 og det pulveriserede bare det til en million små 657 00:30:38,489 --> 00:30:40,080 stykker som denne her. 658 00:30:40,080 --> 00:30:43,800 - Selv lige fra de 20 meter asteroide går i opløsning 659 00:30:43,800 --> 00:30:48,060 jordens atmosfære, chokbølgen fra det, der gjorde skade 660 00:30:48,060 --> 00:30:50,550 - Indersiden af asteroiden er stenet. 661 00:30:50,550 --> 00:30:52,050 Det ligner en almindelig sten. 662 00:30:52,050 --> 00:30:55,945 - Vi skal vide mere om de her objekter 663 00:30:55,945 --> 00:30:57,840 som kan påvirke os. 664 00:30:57,840 --> 00:31:00,570 - Hvor stor er den? Hvad det gjorde ud af? Hvordan snurrer det? 665 00:31:00,570 --> 00:31:03,419 Hvor stort potentiale for skade det kan posere på jorden? 666 00:31:03,419 --> 00:31:05,909 - Jorden er blevet bombarderet af asteroider fra dets historie 667 00:31:05,909 --> 00:31:07,409 og det vil blive ramt af asteroider. 668 00:31:07,409 --> 00:31:09,479 Igen. Spørgsmålene vi prøver 669 00:31:09,479 --> 00:31:12,659 at svare på planetarisk forsvar er hvornår, hvor, 670 00:31:12,659 --> 00:31:14,064 og hvilken sten vil gøre det. 671 00:31:35,999 --> 00:31:40,560 - Så det, vi har her, er en mangfoldighed af meteoritter hvor 672 00:31:40,560 --> 00:31:43,620 de spænder fra stenede meteoritter som dem du ser her. 673 00:31:43,620 --> 00:31:46,499 A, et godt eksempel på det er 674 00:31:46,499 --> 00:31:49,080 skraldespande, der faldt i Rusland i 2013. 675 00:31:49,080 --> 00:31:53,159 Vi vil gerne forstå truslen der kommer imod os. 676 00:31:53,159 --> 00:31:55,080 En del af forståelsen af truslen er 677 00:31:55,080 --> 00:31:56,699 at forstå evnerne. 678 00:31:56,699 --> 00:31:58,949 Ofte den fysiske makeup 679 00:31:58,949 --> 00:32:01,890 af en genstand fortæller os om dens evne, dens virkning, 680 00:32:01,890 --> 00:32:04,560 potentiale, hvad kan det gøre på jorden? 681 00:32:04,560 --> 00:32:08,489 Så studerer sammensætningen fortæller os, om det er et strygejern, 682 00:32:08,489 --> 00:32:12,030 om det er sten eller stenet jern eller carbon ace. 683 00:32:12,030 --> 00:32:15,600 En svag genstand, som har lav tæthed vil ikke klare det 684 00:32:15,600 --> 00:32:18,570 til, ind i atmosfæren og intakt på jorden. 685 00:32:18,570 --> 00:32:21,689 Okay? Så ville du have en airbus for eksempel. 686 00:32:21,689 --> 00:32:24,060 Hvorimod hvis du virkelig har tæt genstand som dette jern 687 00:32:24,060 --> 00:32:25,290 meteorit, det slår rigtigt 688 00:32:25,290 --> 00:32:27,959 gennem atmosfæren også selvom det er en lille genstand 689 00:32:27,959 --> 00:32:30,090 og så vil det skabe et krater som meteoren 690 00:32:30,090 --> 00:32:31,259 krater vi ser i Arizona. 691 00:32:33,749 --> 00:32:35,909 Så hvad fortæller disse meteoritter os, ikke? 692 00:32:35,909 --> 00:32:37,739 Hvorfor skal vi karakterisere disse objekter? 693 00:32:37,739 --> 00:32:41,249 Så ved at forstå sammensætning vi kan finde ud af 694 00:32:41,249 --> 00:32:43,560 hvad er afbødningen mekanisme vi vil bruge 695 00:32:43,560 --> 00:32:47,679 fordi de værktøjer, vi ville brug varierer meget afhængigt af 696 00:32:47,679 --> 00:32:48,729 på hvad de er lavet af. 697 00:32:53,979 --> 00:32:56,650 For at forstå, hvad asteroider er, du var nødt til at gå tilbage til art 698 00:32:56,650 --> 00:32:58,360 begyndelsen af vores solsystem. 699 00:32:58,360 --> 00:33:00,640 - Asteroider er stenede kroppe, der er venlige 700 00:33:00,640 --> 00:33:02,530 af tiloversblevne fragmenter fra da vores 701 00:33:02,530 --> 00:33:03,790 solsystemet først dannet. 702 00:33:03,790 --> 00:33:06,459 For lang tid siden, mere end 4 milliarder år siden, 703 00:33:06,459 --> 00:33:08,800 - Større planeter blev dannet da de første faste stoffer kondenserede 704 00:33:08,800 --> 00:33:10,269 ud af soltågen. 705 00:33:10,269 --> 00:33:12,189 Disse faste stoffer smeltede langsomt sammen, du ved, 706 00:33:12,189 --> 00:33:14,620 kom sammen til sidst at danne det du kalder 707 00:33:14,620 --> 00:33:15,909 som planetesimaler. 708 00:33:15,909 --> 00:33:17,769 Det er genstande, der er, du ved, et par tiere 709 00:33:17,769 --> 00:33:19,749 til et par hundrede kilometer på tværs 710 00:33:19,749 --> 00:33:23,050 og du havde, du ved, indre varme, du ved det førte til 711 00:33:23,050 --> 00:33:24,580 det du kalder differentiering. 712 00:33:24,580 --> 00:33:27,130 De vil have en kerne, en kappe og en skorpe. 713 00:33:27,130 --> 00:33:30,820 Så disse jernmeteoritter vi se her repræsenterer kernerne 714 00:33:30,820 --> 00:33:32,140 af disse planetesimaler. 715 00:33:33,429 --> 00:33:36,009 Så vi tror på, at de var mere end hundrede 716 00:33:36,009 --> 00:33:39,070 planetesimals det differentieret mellem banerne 717 00:33:39,070 --> 00:33:40,360 af Mars og Jupiter. 718 00:33:40,360 --> 00:33:43,810 Men de fleste af disse planeter også blev ødelagt katastrofalt 719 00:33:43,810 --> 00:33:47,949 på grund af påvirkninger over den næste få hundrede millioner år. 720 00:33:47,949 --> 00:33:51,249 Og hvad vi nu ser i asteroidebælte på rester 721 00:33:51,249 --> 00:33:53,169 af disse katastrofale ødelæggelser, 722 00:33:53,169 --> 00:33:55,929 - Det meste af materialet, der udgjorde vores solsystem 723 00:33:55,929 --> 00:33:57,669 blev fejet op i solen 724 00:33:57,669 --> 00:34:00,519 og til den enkelte planeter. Men ikke det hele, 725 00:34:00,519 --> 00:34:01,780 - Du ved, det er lidt ligesom at knuse en 726 00:34:01,780 --> 00:34:03,005 plade på gulvet. 727 00:34:03,005 --> 00:34:05,650 Du ved du har en få store stykker men masser 728 00:34:05,650 --> 00:34:07,179 og mange små stykker. 729 00:34:07,179 --> 00:34:10,330 - Så asteroider er sådan set disse rester af formationen 730 00:34:10,330 --> 00:34:11,499 af solsystemet. 731 00:34:11,499 --> 00:34:14,499 Mange af dem beholder deres afstand meget pænt i 732 00:34:14,499 --> 00:34:18,369 asteroidebælte mellem kredsløb om Mars og Jupiter. 733 00:34:18,369 --> 00:34:20,229 Men nogle af dem over tid 734 00:34:20,229 --> 00:34:22,990 på grund af at være tweaked ved gravitationspolen 735 00:34:22,990 --> 00:34:24,220 af Jupiter og hvad der ikke, 736 00:34:24,220 --> 00:34:27,369 er kommet ind i det indre solsystem. 737 00:34:27,369 --> 00:34:30,820 Og så nogle af disse rester fra formationen 738 00:34:30,820 --> 00:34:33,970 af solsystemet kan komme lidt for tæt på 739 00:34:33,970 --> 00:34:35,260 for komfort til jorden. 740 00:34:35,260 --> 00:34:37,510 - Sådan ender vi med nær asteroiderne. 741 00:34:37,510 --> 00:34:39,220 - Det vil vi rigtig gerne forstå fordelingen 742 00:34:39,220 --> 00:34:40,990 af disse genstande, deres sammensætninger 743 00:34:40,990 --> 00:34:42,669 og lidt hvor de kommer fra. 744 00:34:42,669 --> 00:34:44,260 - Så det er det, vi prøver at finde ud af. 745 00:34:44,260 --> 00:34:46,479 - Hvordan lækker de ind i indre del af solsystemet 746 00:34:46,479 --> 00:34:48,459 og kom ind i denne region nær Jordens bane? 747 00:35:01,059 --> 00:35:02,829 - Du vil ikke bare vide det at asteroiden er der. 748 00:35:02,829 --> 00:35:06,220 Du vil vide, hvor stor er det, hvad er det lavet af? 749 00:35:06,220 --> 00:35:08,289 Så der er teleskoper, der så går ud 750 00:35:08,289 --> 00:35:11,709 og studere særligt egenskaber ved asteroider 751 00:35:11,709 --> 00:35:13,599 i det omfang de kan fra jorden. 752 00:35:15,099 --> 00:35:18,550 - Så det vil vi gerne finde ud af hvad er sammensætningen 753 00:35:18,550 --> 00:35:20,559 af objektet, hvor hurtigt det drejer, 754 00:35:20,559 --> 00:35:23,169 uanset om det er en genstand eller to objekter. 755 00:35:23,169 --> 00:35:25,570 Og det vil vi selvfølgelig gerne ved, du ved, massen 756 00:35:25,570 --> 00:35:27,369 af objektet og til det, vi har brug for 757 00:35:27,369 --> 00:35:29,979 at have en præcis idé om dens størrelse. 758 00:35:29,979 --> 00:35:31,510 Det er her radar kommer ind i billedet. 759 00:35:35,709 --> 00:35:37,389 - Ja, det er fedt endelig at se det. 760 00:35:41,950 --> 00:35:45,200 - Dette er det største i dette kompleks. 761 00:35:45,200 --> 00:35:49,820 Den er 70 meter i diameter, alle de andre er 34. 762 00:35:50,809 --> 00:35:55,639 Dette er den mest kraftfulde planetarisk radar på jorden. 763 00:35:58,280 --> 00:36:01,789 Så her er vi ved Goldstone Solsystemets radar i 764 00:36:01,789 --> 00:36:06,139 midt i Mojave-ørkenen cirka et par timers kørsel fra 765 00:36:06,139 --> 00:36:08,959 Pasadena på Jet Propulsion Lab. 766 00:36:08,959 --> 00:36:12,110 Det er her, jeg forbinder fjernt at observere 767 00:36:12,110 --> 00:36:13,880 nær jordasteroider. 768 00:36:13,880 --> 00:36:17,930 Jeg er Shante Nunu, jeg er en asteroide radarforsker her på 769 00:36:17,930 --> 00:36:19,820 NASA's Jet Propulsion Laboratory. 770 00:36:23,869 --> 00:36:27,709 - Åh det er fantastisk. - Hver gang en asteroide kommer tæt på 771 00:36:27,709 --> 00:36:30,559 til jorden, vi bruger denne radar til at observere den, 772 00:36:30,559 --> 00:36:33,470 som kan fortælle os om asteroidens form. 773 00:36:33,470 --> 00:36:36,079 Det kan vise detaljer om overflade af asteroiden sådan 774 00:36:36,079 --> 00:36:38,660 som kamme, konkaviteter, kratere. 775 00:36:38,660 --> 00:36:42,439 Vi kan også måle det præcise afstand til asteroiden. 776 00:36:42,439 --> 00:36:44,450 - Og så får du af alt det, 777 00:36:44,450 --> 00:36:46,639 du får virkelig fantastisk videnskab 778 00:36:46,639 --> 00:36:49,189 og så får du det oplysninger, du muligvis har brug for i 779 00:36:49,189 --> 00:36:51,169 hændelse opdages en trussel om påvirkning. 780 00:36:52,249 --> 00:36:54,260 - Så radar er en aktiv form 781 00:36:54,260 --> 00:36:56,360 at observere en asteroide i betydningen 782 00:36:56,360 --> 00:36:58,760 at vi genererer vores egne elektromagnetiske bølger. 783 00:36:58,760 --> 00:37:01,070 Vi bruger virkelig højeffektsendere 784 00:37:01,070 --> 00:37:03,349 at transmittere elektromagnetiske bølger i 785 00:37:03,349 --> 00:37:05,150 asteroidens retning. 786 00:37:05,150 --> 00:37:07,280 Asteroiden reflekterer disse bølger. 787 00:37:07,280 --> 00:37:09,889 De bliver forvrænget under denne proces 788 00:37:09,889 --> 00:37:12,110 og de kommer tilbage mod jorden. 789 00:37:12,110 --> 00:37:15,860 Så du har signaler fra rummet kommer ind og reflekterer 790 00:37:15,860 --> 00:37:20,749 af den primære skål, afspejler på den sekundære skål 791 00:37:20,749 --> 00:37:22,669 og så reflekterer de på instrumenterne. 792 00:37:22,669 --> 00:37:26,749 Vi kan sammenligne forvrænget modtaget bølgeform 793 00:37:26,749 --> 00:37:28,220 med det vi sendte. 794 00:37:28,220 --> 00:37:30,380 Og ved at bruge denne sammenligning er vi i stand 795 00:37:30,380 --> 00:37:34,789 at generere meget detaljerede billeder eller kort af asteroiden. 796 00:37:37,459 --> 00:37:41,660 Så et eksempel, jeg kan vise dig, er 2024 mk, 797 00:37:41,660 --> 00:37:44,119 som var en nylig mål, som vi observerede. 798 00:37:44,119 --> 00:37:47,360 Vi var i stand til at skaffe disse billeder i meget høj opløsning 799 00:37:47,360 --> 00:37:50,689 hvor hver pixel er under to meter i opløsning. 800 00:37:50,689 --> 00:37:52,010 Hvis jeg zoomer ind her, 801 00:37:52,010 --> 00:37:55,610 du kan se alle disse indviklede detaljer om 802 00:37:55,610 --> 00:37:57,229 overfladen af asteroiden. 803 00:37:57,229 --> 00:38:00,650 Ligesom du kan se disse radar mørke områder, 804 00:38:00,650 --> 00:38:03,800 du kan se det er en meget uregelmæssig form. 805 00:38:03,800 --> 00:38:06,499 Der er mange ting der ligner kamme. 806 00:38:06,499 --> 00:38:09,680 Så vi kan, vi kan spore disse funktioner 807 00:38:09,680 --> 00:38:14,389 og vi kan måle spinhastigheden for denne asteroide. 808 00:38:22,639 --> 00:38:25,789 Så der er et kontrolrum i piedestalen. 809 00:38:25,789 --> 00:38:28,849 Det er her, teleskopoperatørerne sidder. 810 00:38:28,849 --> 00:38:31,700 Vi sender dem asteroidens baner, 811 00:38:31,700 --> 00:38:33,349 vi sender dem observationsplanen, 812 00:38:33,349 --> 00:38:35,300 vi sender dem de konfigurationer, vi ønsker 813 00:38:35,300 --> 00:38:36,769 at observere asteroiderne med. 814 00:38:36,769 --> 00:38:39,889 Så det er her teleskop, sidder operatørerne 815 00:38:39,889 --> 00:38:42,660 og det er her de styre alt udstyret fra 816 00:38:42,660 --> 00:38:45,630 og det er der dataene bliver samlet i 817 00:38:45,630 --> 00:38:46,860 computer bagved. 818 00:38:46,860 --> 00:38:48,389 Og det er det, vi forbinder os med 819 00:38:48,389 --> 00:38:50,849 for at downloade de behandlede billeder på JPL. 820 00:38:56,400 --> 00:38:58,439 Det her virker som en dejlig opsætning, så jeg sender den 821 00:38:58,439 --> 00:39:00,209 til teleskopoperatørerne. 822 00:39:02,579 --> 00:39:04,439 Når vi begynder at observere en asteroide, 823 00:39:04,439 --> 00:39:06,599 vi har brug for en meget præcis bane 824 00:39:06,599 --> 00:39:09,840 så vi kan pege præcist på målet. 825 00:39:09,840 --> 00:39:12,539 Vi får et spektre, opdaterer kredsløbet, 826 00:39:12,539 --> 00:39:16,680 vi får en kursrevolution billede, opdaterer vi kredsløbet igen. 827 00:39:16,680 --> 00:39:21,030 Og så sender vi for et fast tidsrum, 828 00:39:21,030 --> 00:39:24,059 som er rundturen lystid til asteroiden. 829 00:39:24,059 --> 00:39:26,700 Og så snart den tid går, 830 00:39:26,700 --> 00:39:28,680 det er, når vi begynder at modtage ekkoet. 831 00:39:28,680 --> 00:39:31,410 Vi skifter fra sender til modtageren. 832 00:39:31,410 --> 00:39:36,410 Det tager et par sekunder at rejse et par millioner miles 833 00:39:36,450 --> 00:39:39,660 tilbage i rummet og reflektere fra asteroiden. 834 00:39:39,660 --> 00:39:43,139 Så vi sender for en hele tur-retur-tiden 835 00:39:43,139 --> 00:39:47,309 og så så snart ekkoerne begynder at nå tilbage 836 00:39:47,309 --> 00:39:49,869 til teleskopet, det er da vi skifter til modtageren og 837 00:39:49,869 --> 00:39:53,099 og så optager vi hele transmitterede bølge. 838 00:39:53,099 --> 00:39:57,300 Så for én tur-retur tid og der udgør ét billede. 839 00:39:57,300 --> 00:39:59,789 Og når vi først får en god bane, 840 00:39:59,789 --> 00:40:02,789 vi kan begynde at få disse billeder i højere opløsning. 841 00:40:08,669 --> 00:40:09,900 Det er altid spændende 842 00:40:09,900 --> 00:40:13,709 fordi det er første gang nogen kigger på 843 00:40:13,709 --> 00:40:16,650 træk på overfladen af denne asteroide. 844 00:40:16,650 --> 00:40:18,689 De fleste af de asteroider, vi observerer, 845 00:40:18,689 --> 00:40:20,459 vi har ikke set dem før. 846 00:40:20,459 --> 00:40:23,999 Og så hvad end du ser med radaren er en overraskelse 847 00:40:23,999 --> 00:40:27,360 og det er det mange gange opdager noget nyt. 848 00:40:27,360 --> 00:40:30,450 Det er meget fedt at vide det i hvert fald i et par minutter 849 00:40:30,450 --> 00:40:31,829 eller måske endda et par dage, 850 00:40:31,829 --> 00:40:35,974 du er den eneste person i verden, der kender denne ting. 851 00:40:35,974 --> 00:40:39,510 Det er, det er meget spændende, det er en meget spændende følelse. 852 00:40:39,510 --> 00:40:42,630 Der er en fornemmelse af ansvar ved at 853 00:40:42,630 --> 00:40:45,329 at jeg er en del af et så vigtigt team 854 00:40:45,329 --> 00:40:48,809 og vi tager alle sammen så vigtigt et problem 855 00:40:48,809 --> 00:40:52,079 af asteroidetrussel vurdering og medicinering. 856 00:40:54,539 --> 00:40:56,369 - Lad os sige, at vi opdagede noget 857 00:40:56,369 --> 00:40:59,369 og vi havde kun en lille vindue for at observere det 858 00:40:59,369 --> 00:41:03,479 og vende hurtigt om oplysninger om dens egenskaber. 859 00:41:03,479 --> 00:41:05,160 - Hvad hvis vi finder en asteroide, der er på vej 860 00:41:05,160 --> 00:41:07,349 at påvirke jorden i næste uge? 861 00:41:07,349 --> 00:41:09,660 - Så lige pludselig en mulighed opstod 862 00:41:09,660 --> 00:41:14,070 at naturen gav os en asteroide udpeget 2023 863 00:41:14,070 --> 00:41:16,619 DZ to blev opdaget. 864 00:41:16,619 --> 00:41:18,209 - Så denne genstand blev opdaget 865 00:41:18,209 --> 00:41:21,269 af et hold på De Kanariske Øer Øer i Europa 866 00:41:21,269 --> 00:41:23,309 - Da det blev opdaget, observationer var direkte 867 00:41:23,309 --> 00:41:25,139 sendt til det mindre planetcenter 868 00:41:25,139 --> 00:41:26,519 og så udgiver vi alt. 869 00:41:26,519 --> 00:41:30,180 Den mindre planets rolle centrum er at skelne 870 00:41:30,180 --> 00:41:32,550 hvad der er kendt og hvad der ikke er kendt. 871 00:41:32,550 --> 00:41:35,550 Vi definerer dem som et helt nyt objekt. 872 00:41:35,550 --> 00:41:38,010 Og så i det følgende et par timer, meget 873 00:41:38,010 --> 00:41:39,280 af observatører fra hele verden 874 00:41:39,280 --> 00:41:40,660 verden, der begyndte at observere det. 875 00:41:40,660 --> 00:41:42,820 Og så var det ligesom en virkelig stor sandsynlighed for påvirkning, 876 00:41:42,820 --> 00:41:44,650 hvilket betyder, at det kan påvirke jorden 877 00:41:44,650 --> 00:41:46,360 - Over en periode på et par dage. 878 00:41:46,360 --> 00:41:49,570 Det havde et stort effektpotentiale 879 00:41:49,570 --> 00:41:51,309 tre år fra opdagelsesdatoen 880 00:41:51,309 --> 00:41:55,090 - Og oprindeligt havde den en rimelig stor sandsynlighed 881 00:41:55,090 --> 00:41:58,720 at ramme jorden ved dens første opdagelse 882 00:41:58,720 --> 00:42:02,079 og så blev der fulgt op på det og sandsynligheden steg 883 00:42:02,079 --> 00:42:04,720 - Og at denne IMP sandsynlighed holdt sig højt, selvom folk 884 00:42:04,720 --> 00:42:06,309 sendte flere og flere observationer. 885 00:42:06,309 --> 00:42:09,070 Hvilket betyder, at stien hvorpå asteroiden var, 886 00:42:09,070 --> 00:42:11,079 var virkelig mod Jorden. 887 00:42:11,079 --> 00:42:13,990 - 2023 DZ to var en betydelig asteroide. 888 00:42:13,990 --> 00:42:16,329 Den slags tætte tilgange til jorden af en klippe 889 00:42:16,329 --> 00:42:19,930 den størrelse kan kun ske a håndfuld gange pr. 890 00:42:19,930 --> 00:42:21,070 - Og så viste det sig til sidst 891 00:42:21,070 --> 00:42:22,539 at det kom rigtig tæt på 892 00:42:22,539 --> 00:42:23,860 men det ramte ikke jorden. 893 00:42:23,860 --> 00:42:25,720 - Der var gjort andre observationer 894 00:42:25,720 --> 00:42:28,990 at tage 2023 DZ to af risikolisten. 895 00:42:28,990 --> 00:42:30,249 Så det var en god ting. 896 00:42:30,249 --> 00:42:33,490 - Pludselig er sandsynligheden at ramme jorden går ned 897 00:42:33,490 --> 00:42:36,490 og det er fordi flere point du samler, 898 00:42:36,490 --> 00:42:38,829 jo bedre raffineret kan din bane blive. 899 00:42:38,829 --> 00:42:41,320 - Hos nasa tænkte vi det her ville være en god mulighed 900 00:42:41,320 --> 00:42:45,160 at starte en observation kampagne i koordination 901 00:42:45,160 --> 00:42:48,130 med Internationalen Asteroid Warning Network at prøve 902 00:42:48,130 --> 00:42:50,530 at få det verdensomspændende samfund sammen 903 00:42:50,530 --> 00:42:53,769 at indsamle observationer om fysiske egenskaber 904 00:42:53,769 --> 00:42:56,860 af en asteroide og drej at rundt hurtigt. 905 00:42:56,860 --> 00:43:00,309 - Så vi havde i det væsentlige en meget kort fem dages kampagne 906 00:43:00,309 --> 00:43:03,639 hvor vi skulle reducere påvirkningsrisikoen 907 00:43:03,639 --> 00:43:05,079 ved at observere objektet 908 00:43:05,079 --> 00:43:07,780 og samle mere positioner langs dens bane, 909 00:43:07,780 --> 00:43:11,860 forstå dens rotationsperiode, forstå dens sammensætning, 910 00:43:11,860 --> 00:43:13,720 prøv at observere det med radar 911 00:43:13,720 --> 00:43:17,019 for at få nogle fysiske oplysninger som størrelse og volumen 912 00:43:17,019 --> 00:43:21,039 og prøv at indtaste alt dette oplysninger i en påvirkningsfare 913 00:43:21,039 --> 00:43:23,650 model for at se, hvad der ville være påvirkningen på jorden. 914 00:43:23,650 --> 00:43:25,240 Så vi kunne trække det hele 915 00:43:25,240 --> 00:43:27,880 af disse ting ud indeni et spørgsmål om fem dage. 916 00:43:27,880 --> 00:43:32,860 - Vi tog denne virkelige verden mulighed for at udøve helheden 917 00:43:32,860 --> 00:43:36,880 system og kampagne, der ville gøres, hvis en potentiel påvirkning 918 00:43:36,880 --> 00:43:38,590 eller blev fundet 919 00:43:38,590 --> 00:43:40,689 - Hvis vi nogensinde var det står over for en situation 920 00:43:40,689 --> 00:43:44,499 hvor vi skulle gøre det at måle egenskaberne 921 00:43:44,499 --> 00:43:47,499 af en asteroide under en kort vindue i en koordineret 922 00:43:47,499 --> 00:43:50,439 mode med det verdensomspændende samfund. 923 00:43:50,439 --> 00:43:53,559 - Så vi brugte Goldstone radar for at observere det 924 00:43:53,559 --> 00:43:56,229 og det lykkedes os at få billeder med opløsningerne 925 00:43:56,229 --> 00:43:59,200 på under fire meter på denne asteroide, som viste 926 00:43:59,200 --> 00:44:01,780 at det var en uregelmæssig krop, 927 00:44:01,780 --> 00:44:04,450 den snurrede ekstremt hurtigt 928 00:44:05,380 --> 00:44:09,700 baseret på det synlige omfang i radarbillederne, 929 00:44:09,700 --> 00:44:12,039 vi kunne fortælle, at asteroide var et sted omkring 930 00:44:12,039 --> 00:44:13,240 30 til 40 meter. 931 00:44:13,240 --> 00:44:15,010 Så lidt mindre end 932 00:44:15,010 --> 00:44:18,400 hvad vi kunne vurdere kun ved at bruge det synlige, 933 00:44:19,300 --> 00:44:23,439 det var et vigtigt mål at øve sig i at arbejde sammen 934 00:44:23,439 --> 00:44:26,889 at udøve systemerne i for at forfine kredsløbet 935 00:44:26,889 --> 00:44:30,309 og forbedre karakteriseringen af asteroiden. 936 00:44:32,200 --> 00:44:33,220 - Altså mine elever 937 00:44:33,220 --> 00:44:35,019 og jeg, vi observerede dette objekt ved hjælp af 938 00:44:35,019 --> 00:44:36,639 teleskoper en på campus. 939 00:44:36,639 --> 00:44:39,439 Vi bruger NASA infrarød teleskopanlæg, 940 00:44:39,439 --> 00:44:41,119 som er på Monica Hawaii. 941 00:44:41,119 --> 00:44:43,729 Det er et af de få teleskoper i den verden, der er i stand 942 00:44:43,729 --> 00:44:46,249 at fortælle, hvad asteroider er lavet af. 943 00:44:46,249 --> 00:44:48,680 Så vi prøver at lave geologi med teleskopet. 944 00:44:48,680 --> 00:44:50,749 Vi prøver at gøre efterforskning, du ved, forsøger 945 00:44:50,749 --> 00:44:53,539 at forstå, hvilke mineraler er der på disse asteroider 946 00:44:53,539 --> 00:44:55,639 og bruge de ral signaturer, venlig 947 00:44:55,639 --> 00:44:58,340 af de spektrale fingeraftryk at identificere 948 00:44:58,340 --> 00:45:01,910 hvilket fingeraftryk matcher med dem af som meteoritter 949 00:45:01,910 --> 00:45:03,559 som vi har i laboratoriet. 950 00:45:03,559 --> 00:45:06,164 Så det var vi forsøger at gøre med DZ to. 951 00:45:06,164 --> 00:45:09,019 - Så dette er 2023 DZ to, 952 00:45:09,019 --> 00:45:11,240 - Dette er forslaget, dette er genstanden 953 00:45:11,240 --> 00:45:13,939 der bevæger sig der er DZ to, ikke? 954 00:45:13,939 --> 00:45:15,709 - Ja. Så du kan se det bevæger sig gennem søstjernefeltet 955 00:45:15,709 --> 00:45:17,479 - Starfield og det er spektret 956 00:45:17,479 --> 00:45:19,760 af det synlige spektrum lige ved siden af. 957 00:45:19,760 --> 00:45:22,220 Første ordens synlige spektrum. Ja. 958 00:45:22,220 --> 00:45:24,499 Så i sidste ende hvad vi vurdere om DZ to var 959 00:45:24,499 --> 00:45:28,099 at det var meget lysere end vi havde forventet 960 00:45:28,099 --> 00:45:30,110 fordi når en asteroide er opdaget, det ved vi ikke 961 00:45:30,110 --> 00:45:31,700 hvor lyst eller mørkt det er. 962 00:45:31,700 --> 00:45:34,519 Så det sætter en rækkevidde i størrelse, okay? 963 00:45:34,519 --> 00:45:37,340 Du kan langsomt indsnævre størrelsen afhængig af mere 964 00:45:37,340 --> 00:45:38,869 karakteriseringsoplysninger. 965 00:45:38,869 --> 00:45:42,200 Så hvis du har radar det giver dig en meget præcis, 966 00:45:42,200 --> 00:45:43,639 du ved, diameter, du ved, 967 00:45:43,639 --> 00:45:45,320 temmelig tæt på det sidste. 968 00:45:45,320 --> 00:45:47,300 Hvis du har termiske infrarøde målinger, 969 00:45:47,300 --> 00:45:48,769 du kan begrænse observationen. 970 00:45:48,769 --> 00:45:50,990 Så du kan begrænse diameteren til det. 971 00:45:50,990 --> 00:45:52,249 Men du har også komposition, 972 00:45:52,249 --> 00:45:54,200 sammensætning siger noget om 973 00:45:54,200 --> 00:45:55,400 hvor lyst objektet er. 974 00:45:55,400 --> 00:45:57,740 Så det giver dig en ekstra stykke information. 975 00:45:57,740 --> 00:46:01,099 Så ingen teknik giver du det ultimative svar, 976 00:46:01,099 --> 00:46:02,749 men komplementære sæt 977 00:46:02,749 --> 00:46:04,490 information fra forskellige teleskoper, 978 00:46:04,490 --> 00:46:07,400 forskellige teknikker af lad os konvergere til 979 00:46:07,400 --> 00:46:08,510 til, til ét svar. 980 00:46:08,510 --> 00:46:12,289 Og sagen om DZ to, hvad vi har gjort er med IRTF, 981 00:46:12,289 --> 00:46:15,499 vi spektralt karakteriserer, vi så på det reflekterede lys 982 00:46:15,499 --> 00:46:18,050 af DZ to i forskellige bølgelængder 983 00:46:18,050 --> 00:46:21,499 og i det infrarøde, i bølgelængder vi ikke kan se, 984 00:46:21,499 --> 00:46:23,059 men klapperslanger kan se, du ved, art 985 00:46:23,059 --> 00:46:24,470 af ligesom varme søger ting. 986 00:46:24,470 --> 00:46:26,720 Det, vi ser, er en unik spektral signatur 987 00:46:26,720 --> 00:46:28,430 for et bestemt mineral 988 00:46:28,430 --> 00:46:30,919 der kun findes i denne særlige type 989 00:46:30,919 --> 00:46:32,689 af meteorit kaldet alite. 990 00:46:32,689 --> 00:46:34,910 Og vi har et par stykker dem i vores samling. 991 00:46:34,910 --> 00:46:37,700 Du ved, begge dele faldt på jorden faldt i Antarktis. 992 00:46:37,700 --> 00:46:39,260 Så her er et eksempel på det. 993 00:46:39,260 --> 00:46:42,139 Det her er en alite, det er i det væsentlige hvid, okay? 994 00:46:42,139 --> 00:46:44,570 Det reflekterer 60 til 70 % af lyset. 995 00:46:44,570 --> 00:46:47,059 Det vi gør er at tage denne meteorit, 996 00:46:47,059 --> 00:46:48,829 knus dem til et pulver 997 00:46:48,829 --> 00:46:52,789 og læg dem i et laboratorium spektrometer for at få spektret 998 00:46:52,789 --> 00:46:53,900 af denne meteorit. 999 00:46:53,900 --> 00:46:56,119 Med andre ord, hvordan interagerer lys 1000 00:46:56,119 --> 00:46:58,249 med det på forskellige bølgelængder? 1001 00:46:58,249 --> 00:47:00,680 Så hvad vi gør her er at vi tager en prøve 1002 00:47:00,680 --> 00:47:03,019 og så knuser vi det og vi har det, du ved, 1003 00:47:03,019 --> 00:47:05,150 observeres af spektrometeret 1004 00:47:05,150 --> 00:47:07,340 at vi har det her i stedet for solen. 1005 00:47:07,340 --> 00:47:10,099 Det har vi en lyskilde reflekterer, du ved, 1006 00:47:10,099 --> 00:47:14,180 ud af prøven, og vi er opsamling af synlige infrarøde spektre 1007 00:47:14,180 --> 00:47:15,860 fra den prøve, vi har. 1008 00:47:15,860 --> 00:47:19,430 Spektrum er intet andet end lys opdeles i mange bølgelængder 1009 00:47:19,430 --> 00:47:22,700 og ved at bruge det spektrum vi sammenligne det samme, vi får 1010 00:47:22,700 --> 00:47:25,519 fra NASA infrarød teleskop og vi kan prøve 1011 00:47:25,519 --> 00:47:27,470 og matche, du ved, spektret 1012 00:47:27,470 --> 00:47:31,579 af meteoritten i laboratoriet versus det teleskopiske spektrum, 1013 00:47:31,579 --> 00:47:33,709 du ved, fra det nære selve jordobjektet. 1014 00:47:33,709 --> 00:47:35,459 Og ved at tage dette spektrum 1015 00:47:35,459 --> 00:47:37,650 og sammenligne det med den ene det kommer af teleskopet 1016 00:47:38,550 --> 00:47:40,680 ud for den nære jordiske asteroide, vi burde være i stand til at sammenligne 1017 00:47:40,680 --> 00:47:42,780 og fortæl hvad der er tæt på jordasteroide er lavet af. 1018 00:47:42,780 --> 00:47:44,309 Fordi det var så lyst, 1019 00:47:44,309 --> 00:47:46,019 du behøver ikke at objektet er så stort. 1020 00:47:46,019 --> 00:47:47,490 Så det endte med at blive mindre end 1021 00:47:47,490 --> 00:47:49,889 hvad vi forventede af størrelsesområdet. 1022 00:47:49,889 --> 00:47:52,650 Og fordi hvis den er mindre, du ved, forhåbentlig beder vi 1023 00:47:52,650 --> 00:47:54,749 at atmosfæren sørger for det 1024 00:47:54,749 --> 00:47:56,550 og vi vil ikke have meget påvirkning af jorden. 1025 00:47:56,550 --> 00:47:58,950 Så det endte med det sker er, at vi klarede det 1026 00:47:58,950 --> 00:47:59,999 at sømme sammensætningen 1027 00:47:59,999 --> 00:48:02,999 af objektet meget godt ved hjælp af NASA 1028 00:48:02,999 --> 00:48:04,289 udlede teleskop facilitet. 1029 00:48:04,289 --> 00:48:08,669 - Så 2023 DZ to var en rigtig interessant 1030 00:48:08,669 --> 00:48:13,410 eksempel på planetarisk forsvarsarbejde 1031 00:48:13,410 --> 00:48:15,090 på internationalt plan. 1032 00:48:15,090 --> 00:48:17,999 Så det er virkelig en bragende succes i 1033 00:48:17,999 --> 00:48:20,970 flere organisationer på tværs planeten samles. 1034 00:48:20,970 --> 00:48:23,280 Og det faktum, at vi kunne opdage det, 1035 00:48:23,280 --> 00:48:25,709 karakterisere det, afgøre, at det var en risiko, 1036 00:48:25,709 --> 00:48:27,209 og fjern derefter den risiko alt sammen 1037 00:48:27,209 --> 00:48:28,320 før den passerede tæt på 1038 00:48:28,320 --> 00:48:30,840 at planeten var en ret fantastisk bedrift. 1039 00:48:30,840 --> 00:48:32,729 - Lad os sige, at vi finder noget 1040 00:48:32,729 --> 00:48:36,059 der har indflydelse trussel mod jorden. Hvad så? 1041 00:48:36,059 --> 00:48:39,300 - Den dag kommer, hvornår Jorden vil blive påvirket. 1042 00:48:39,300 --> 00:48:40,740 D-kilden gik til at udvide 1043 00:48:40,740 --> 00:48:42,360 fordi de ikke havde et rumprogram. 1044 00:48:42,360 --> 00:48:43,439 Vi har en 1045 00:48:43,439 --> 00:48:46,769 - Det kan vi, så hvorfor stoppe der? 1046 00:48:58,889 --> 00:49:03,889 - 10, 9, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 1047 00:49:11,309 --> 00:49:13,410 - Og løft af Falcon ni 1048 00:49:13,410 --> 00:49:17,160 og DART på NASAs første planetarisk forsvarstest 1049 00:49:17,160 --> 00:49:20,130 for bevidst at styrte ind i en asteroide. 1050 00:49:25,740 --> 00:49:30,329 - Vi går i gang med en menneskehedens nye æra. 1051 00:49:32,070 --> 00:49:34,559 - Vi laver denne mission for at bevise 1052 00:49:34,559 --> 00:49:37,349 at vi kan afbøje en asteroide 1053 00:49:37,349 --> 00:49:40,889 - Også selvom vi gør alt Okay, vores sensorer fungerer godt, 1054 00:49:40,889 --> 00:49:42,570 vores rumfartøj klarer sig godt. 1055 00:49:42,570 --> 00:49:44,789 Selv da kan vi stadig savne 1056 00:49:57,119 --> 00:50:00,454 - 4, 3, 2, 1. 1057 00:50:05,459 --> 00:50:08,519 - For første gang nogensinde 1058 00:50:08,519 --> 00:50:12,269 menneskeheden har ændret kredsløbet 1059 00:50:12,269 --> 00:50:14,160 af et planetarisk legeme. 1060 00:50:16,169 --> 00:50:19,169 - NASA bekræfter 1061 00:50:19,169 --> 00:50:23,189 at DART med succes ændret det målrettede 1062 00:50:23,189 --> 00:50:25,169 asteroidernes bane. 1063 00:50:25,169 --> 00:50:29,099 Nu er dette et vandskel øjeblik for planetarisk forsvar 1064 00:50:30,539 --> 00:50:32,910 og et vandskeløjeblik for menneskeheden 1065 00:50:55,300 --> 00:50:57,519 - Som det blev demonstreret med DART-missionen. 1066 00:50:57,519 --> 00:50:59,499 Hvis en asteroide nogensinde blev opdaget 1067 00:50:59,499 --> 00:51:01,780 som kan udgøre en trussel mod jorden 1068 00:51:01,780 --> 00:51:04,150 og vi har evnerne 1069 00:51:04,150 --> 00:51:07,510 at aflede en asteroide i rummet 1070 00:51:07,510 --> 00:51:09,459 og ændre dens kredsløb. 1071 00:51:10,300 --> 00:51:13,119 - Du ved, når vi har fundet en genstand 1072 00:51:13,119 --> 00:51:15,820 og fastslog, at det kan være en trussel om påvirkning 1073 00:51:15,820 --> 00:51:17,740 til jorden, hvad gør vi gør for at afbøde det? 1074 00:51:20,439 --> 00:51:22,869 - Til sidst skal vi være klar 1075 00:51:22,869 --> 00:51:25,150 at skubbe en asteroide ud af dens score. 1076 00:51:25,150 --> 00:51:27,700 - NASA har for nylig demonstreret en bestemt type 1077 00:51:27,700 --> 00:51:30,669 af afbødningsteknik som vi kalder kinetisk påvirkning 1078 00:51:30,669 --> 00:51:33,160 - I tilfælde af at der var en asteroide på vej mod jorden 1079 00:51:33,160 --> 00:51:35,769 og du er der, du kan faktisk stoppe det. 1080 00:51:35,769 --> 00:51:38,169 Jeg mener, det er lidt fantastisk. 1081 00:51:38,169 --> 00:51:41,110 - Vores dobbeltasteroide omdirigering test dart altid en 1082 00:51:41,110 --> 00:51:44,680 demonstration af brug af en kinetisk impactor teknik. 1083 00:51:44,680 --> 00:51:45,999 - Ideen er ret simpel. 1084 00:51:45,999 --> 00:51:47,740 Du tager stort set bare et rumfartøj 1085 00:51:47,740 --> 00:51:48,999 og du løber den ind i en asteroide 1086 00:51:48,999 --> 00:51:50,889 og støde det ud af vejen hvad 1087 00:51:50,889 --> 00:51:52,300 - Du tænker science fiction. 1088 00:51:52,300 --> 00:51:53,680 Men det her er virkeligt. 1089 00:51:53,680 --> 00:51:56,950 Aldrig i mit liv ville jeg have troede jeg ville tage et par 1090 00:51:56,950 --> 00:51:58,360 hundrede millioner dollars rumfartøjer 1091 00:51:58,360 --> 00:52:01,180 og styrte den ind i en asteroide. 1092 00:52:01,180 --> 00:52:04,660 - Dens hovedmål var at gå til en asteroide med sin måne 1093 00:52:04,660 --> 00:52:06,760 at ramme månen og se 1094 00:52:06,760 --> 00:52:09,459 hvor meget det ændrede månens kredsløb. 1095 00:52:09,459 --> 00:52:12,729 - Den måneskinne dunkle morfos, hvilke kredsløb asteroiden gjorde. 1096 00:52:12,729 --> 00:52:15,130 Amos, for at ændre mørk Morphos kredsløb 1097 00:52:15,130 --> 00:52:17,349 og vise, at vi kan aflede indkommende 1098 00:52:17,349 --> 00:52:18,639 asteroider, hvis vi har brug for det. 1099 00:52:18,639 --> 00:52:21,459 - Dart vil kun ændre sig kredsløbets periode 1100 00:52:21,459 --> 00:52:23,829 af Dior FOSS via en lille mængde. 1101 00:52:23,829 --> 00:52:26,740 Og det er egentlig alt det er nødvendigt i tilfældet 1102 00:52:26,740 --> 00:52:30,309 at en asteroide er opdaget i god tid 1103 00:52:30,309 --> 00:52:31,749 før det kan påvirke 1104 00:52:31,749 --> 00:52:34,990 - Jorden og rummet bare en lidt er lige nok 1105 00:52:34,990 --> 00:52:37,059 at få en asteroide til at savne os. 1106 00:52:37,059 --> 00:52:40,150 Så bag mig ser du rumfartøj, det er virkelig fedt 1107 00:52:40,150 --> 00:52:41,800 at se det hænge sammen 1108 00:52:41,800 --> 00:52:42,800 - Det virkelige liv. 1109 00:52:42,800 --> 00:52:44,829 Det er fantastisk at se det i det virkelige liv, 1110 00:52:44,829 --> 00:52:48,249 - At se den vende sig fra ideer til rigtige stykker 1111 00:52:48,249 --> 00:52:50,410 der skal ud i rummet. 1112 00:52:50,410 --> 00:52:52,599 - Solpanelerne vil faktisk rulle ud 1113 00:52:52,599 --> 00:52:54,010 til 28 fod i længden. 1114 00:52:54,880 --> 00:52:56,680 Når solpanelerne er indsat, går det 1115 00:52:56,680 --> 00:52:58,150 at være på størrelse med en skolebus. 1116 00:52:58,150 --> 00:53:00,430 Da solpanelet åbner sig, går det 1117 00:53:00,430 --> 00:53:02,169 at svinge ud i denne retning. 1118 00:53:04,749 --> 00:53:06,430 For mig det vigtigste 1119 00:53:06,430 --> 00:53:08,530 og de mest spændende ting er alle 1120 00:53:08,530 --> 00:53:09,939 tekniske udfordringer. 1121 00:53:09,939 --> 00:53:11,320 Mit job var primært 1122 00:53:11,320 --> 00:53:13,059 at sikre, at alle systemerne på 1123 00:53:13,059 --> 00:53:14,169 rumfartøjer arbejder sammen. 1124 00:53:14,169 --> 00:53:18,160 Ovenpå ser du det næste sea thruster herovre er 1125 00:53:18,160 --> 00:53:19,599 vores stjernesporer. 1126 00:53:19,599 --> 00:53:21,849 Og så er det her vores højforstærkede antenne. 1127 00:53:21,849 --> 00:53:23,559 Min opgave er at sørge for, at vi starter. 1128 00:53:23,559 --> 00:53:26,019 Min opgave er at sikre, at vi er det i stand til at modtage data tilbage. 1129 00:53:26,019 --> 00:53:29,740 Min opgave er at sørge for, at vi rammer, der er Draco på bunden 1130 00:53:29,740 --> 00:53:32,479 også af rumfartøjet, selvfølgelig er integration 1131 00:53:32,479 --> 00:53:32,959 og test 1132 00:53:36,919 --> 00:53:37,519 asteroiderne. 1133 00:53:37,519 --> 00:53:39,410 Kun to fodboldbaner i størrelse 1134 00:53:39,410 --> 00:53:42,499 - Vi flyver over seks kilometer i sekundet. 1135 00:53:42,499 --> 00:53:45,530 - 30 dage ud ser vi en pixel på vores synsfelt. 1136 00:53:45,530 --> 00:53:46,820 - De kan se gjorde Amos og demo 1137 00:53:46,820 --> 00:53:47,990 Morphos er et lyspunkt. 1138 00:53:47,990 --> 00:53:51,169 - Cirka fire timer ude af vores rumfartøjer bliver autonome. 1139 00:53:51,169 --> 00:53:53,840 - Og så er det der alt bliver rigtig spændende. 1140 00:53:53,840 --> 00:53:56,389 - Du ser faktisk effekt. 1141 00:53:59,599 --> 00:54:02,329 - Algoritmen skal identificere 1142 00:54:02,329 --> 00:54:05,780 og ramte målet i kameraets synsfelt. 1143 00:54:05,780 --> 00:54:08,150 Og så kunne du lige forestille dig hvis det var et menneske 1144 00:54:08,150 --> 00:54:11,180 joystick dette fordi vi ved det ikke med sikkerhed 1145 00:54:11,180 --> 00:54:12,680 hvordan asteroiderne ser ud. 1146 00:54:12,680 --> 00:54:15,229 Vores simulering giver os muligheden 1147 00:54:15,229 --> 00:54:18,019 at bruge forskellige asteroideformer 1148 00:54:18,019 --> 00:54:20,209 og asteroideobjekter at se 1149 00:54:20,209 --> 00:54:22,820 at vores smarte NAV-algoritme udfører 1150 00:54:22,820 --> 00:54:24,559 mod alle disse ubekendte 1151 00:54:24,559 --> 00:54:26,419 - Astronomer, der skal måle 1152 00:54:26,419 --> 00:54:28,880 hvor meget DART ændrede DIM Morphos bruger kredsløb 1153 00:54:28,880 --> 00:54:31,280 jordbaserede teleskoper over hele verden. 1154 00:54:31,280 --> 00:54:33,919 Disse kurver viser lysstyrkeændring pga 1155 00:54:33,919 --> 00:54:36,349 at dæmpe morfos i bevægelse foran og bagved. 1156 00:54:36,349 --> 00:54:37,760 Gjorde Amos, kan vi fortælle 1157 00:54:37,760 --> 00:54:40,099 hvor hurtigt DIM Morphos bevæger sig rundt. 1158 00:54:40,099 --> 00:54:43,280 Gjorde Amos, vi laver disse mål inden DART ankommer 1159 00:54:43,280 --> 00:54:45,019 og så er det det samme teknik, som vi vil bruge 1160 00:54:45,019 --> 00:54:46,579 efter virkningen at bestemme 1161 00:54:46,579 --> 00:54:47,780 hvor meget vi har ændret kredsløbet med 1162 00:54:56,510 --> 00:54:58,400 - Det her er Lowell Observatory. 1163 00:54:58,400 --> 00:55:00,769 Lowell er en af mange observatorier rundt om i verden 1164 00:55:00,769 --> 00:55:02,539 det vil være at observere den mørke virkning. 1165 00:55:02,539 --> 00:55:05,930 NASAs første planet nogensinde forsvarsprøvemission at se 1166 00:55:05,930 --> 00:55:08,209 hvor meget en rumfartøjspåvirkning kan 1167 00:55:08,209 --> 00:55:09,860 afbøje en asteroide i dens kredsløb. 1168 00:55:09,860 --> 00:55:11,570 Det var her Pluto blev opdaget 1169 00:55:11,570 --> 00:55:14,030 og det gør vi stadig forskning på alle områder 1170 00:55:14,030 --> 00:55:15,499 astronomi i dag. 1171 00:55:15,499 --> 00:55:16,400 Så lad os gå og tjekke det ud. 1172 00:55:21,499 --> 00:55:24,590 Dette er Pluto-teleskopet, det teleskop, der blev brugt 1173 00:55:24,590 --> 00:55:27,380 at opdage Pluto næsten hundrede år siden. 1174 00:55:27,380 --> 00:55:28,970 Så her er vi ved Clark-teleskopet. 1175 00:55:28,970 --> 00:55:31,639 Det er her først og fremmest, lav er på at observere Mars. 1176 00:55:33,740 --> 00:55:35,869 Lad os gå over til Lowell Discovery teleskop om 1177 00:55:35,869 --> 00:55:38,030 en time syd for Flagstaff, hvor vi skal hen 1178 00:55:38,030 --> 00:55:40,280 at indsamle data til DART-missionen. 1179 00:55:40,280 --> 00:55:42,740 Og grunden til, at vi alle er her ude i midten 1180 00:55:42,740 --> 00:55:45,530 af denne skov er, at vi har virkelig mørk himmel her. 1181 00:55:55,010 --> 00:55:57,050 Og dette er lull discovery teleskopet. 1182 00:55:57,050 --> 00:55:59,570 Dette er hvad en 4,3 meter teleskopet ser ud. 1183 00:55:59,570 --> 00:56:03,019 Det er det, vi skal bruge til studere DIDYMO og DIM Morphos. 1184 00:56:03,019 --> 00:56:04,490 I dagene og ugerne 1185 00:56:04,490 --> 00:56:05,869 efter DART-påvirkning, 1186 00:56:05,869 --> 00:56:08,900 DART-rumfartøjet bliver ramte en asteroide kaldet Dior 1187 00:56:08,900 --> 00:56:11,329 foss en speciel fordi det er en binær asteroide, 1188 00:56:11,329 --> 00:56:12,829 hvilket betyder en satellit 1189 00:56:12,829 --> 00:56:14,990 omkring en større asteroide kaldet Diddy Mus 1190 00:56:14,990 --> 00:56:17,510 og DART vil faktisk være at ramme DIM morphos. 1191 00:56:17,510 --> 00:56:19,099 Og hvad vi vil måle er 1192 00:56:19,099 --> 00:56:21,709 hvor meget DART ændrer kredsløbet 1193 00:56:21,709 --> 00:56:23,419 af DIM-morfos omkring Didymo. 1194 00:56:23,419 --> 00:56:25,220 Og så dette er en vigtig test 1195 00:56:25,220 --> 00:56:29,039 til planetarisk forsvar afværgestrategier, hvis vi 1196 00:56:29,039 --> 00:56:30,450 skal gøre dette for alvor. 1197 00:56:30,450 --> 00:56:32,760 Lowell Discovery Telescope er et af mange teleskoper 1198 00:56:32,760 --> 00:56:34,470 rundt om i verden, som vil blive brugt 1199 00:56:34,470 --> 00:56:36,630 at studere gjorde IMOs og Dior fos. 1200 00:56:36,630 --> 00:56:38,849 Det er virkelig en global koordineret indsats. 1201 00:56:38,849 --> 00:56:42,059 Og hvad vi ser på her er en stor 4,3 meter primær 1202 00:56:42,059 --> 00:56:44,760 spejl der er i midten af teleskoprøret her. 1203 00:56:44,760 --> 00:56:46,769 Oppe i toppen er et sekundært spejl. 1204 00:56:46,769 --> 00:56:48,209 Det sekundære spejl øverst der er 1205 00:56:48,209 --> 00:56:50,459 hvad der fokuserer lyset ned på instrumenterne 1206 00:56:50,459 --> 00:56:52,680 og giver os mulighed for at tage billeder med kameraet 1207 00:56:52,680 --> 00:56:54,869 der er placeret nede i bunden. 1208 00:56:54,869 --> 00:56:56,999 Dette er måske en af mine foretrukne skjulte rum 1209 00:56:56,999 --> 00:56:58,260 ved teleskopet. 1210 00:56:58,260 --> 00:57:00,090 Vi er ligesom at stå inde i teleskopet 1211 00:57:00,090 --> 00:57:01,919 og under teleskoperne, 1212 00:57:01,919 --> 00:57:03,869 hundrede tons over dit hoved. 1213 00:57:03,869 --> 00:57:05,760 Holdt op af dette og dette, hvilket er fedt. 1214 00:57:07,200 --> 00:57:08,550 Det er ligesom man kan se 1215 00:57:08,550 --> 00:57:10,410 den højeste top her omkring. 1216 00:57:10,410 --> 00:57:13,139 Lidt over 8.000 fod. Og kom herop til solnedgang. 1217 00:57:13,139 --> 00:57:14,789 Åh min gud, du ved, solen går ned lige der. 1218 00:57:14,789 --> 00:57:16,950 Det er bare perfekt. 1219 00:57:16,950 --> 00:57:20,639 Til dart bliver vi samle billeder af nattehimlen 1220 00:57:20,639 --> 00:57:22,410 og typisk en observatør ville være her foran en 1221 00:57:22,410 --> 00:57:23,970 af disse konsoller styring af instrumentet 1222 00:57:23,970 --> 00:57:25,229 og tage billeder som disse 1223 00:57:25,229 --> 00:57:26,999 da de kommer ind fra teleskopet. 1224 00:57:26,999 --> 00:57:29,519 DART er virkelig en slags før og efter forsøg. 1225 00:57:29,519 --> 00:57:31,380 Vi skal forstå systemet 1226 00:57:31,380 --> 00:57:33,479 før rumfartøjet bevidst påvirker, 1227 00:57:33,479 --> 00:57:35,639 og så skal vi forstå, hvad resultatet af 1228 00:57:35,639 --> 00:57:38,910 at indvirkningsbegivenhed er som vi ser fra jorden. 1229 00:57:38,910 --> 00:57:41,099 Dior FOS vil passere foran gjorde mus 1230 00:57:41,099 --> 00:57:42,630 og bagved gjorde musene. 1231 00:57:42,630 --> 00:57:45,030 Hvad vi skal lave med disse billeder måler 1232 00:57:45,030 --> 00:57:47,340 lysstyrken af Diddy-mus i disse billeder 1233 00:57:47,340 --> 00:57:49,079 og ser på hvordan det lysstyrkeændringer. 1234 00:57:49,079 --> 00:57:52,680 Og disse fald og lysstyrke tillade os at måle hvornår 1235 00:57:52,680 --> 00:57:53,729 disse formørkelser sker 1236 00:57:53,729 --> 00:57:56,280 og mål kredsløbet periode med svag morfos. 1237 00:57:56,280 --> 00:57:58,829 Og det har du i det væsentlige et fiksstjernefelt her. 1238 00:57:58,829 --> 00:58:01,320 Alle de hvide prikker eller stjerner af forskellig lysstyrke. 1239 00:58:01,320 --> 00:58:02,939 Og bevæger sig gennem dette felt er Didi Moss 1240 00:58:02,939 --> 00:58:05,369 og DIM morphos, som igen, vi kan ikke skelne dem 1241 00:58:05,369 --> 00:58:06,930 som diskrete lyspunkter, 1242 00:58:06,930 --> 00:58:09,990 men vi har den lille genstand i bevægelse 1243 00:58:09,990 --> 00:58:11,610 gennem synsfeltet. 1244 00:58:11,610 --> 00:58:14,669 Så efter påvirkning vil vi så være i stand til at gå tilbage 1245 00:58:14,669 --> 00:58:17,039 og begynde at observere intenst at se 1246 00:58:17,039 --> 00:58:19,709 til disse fælles begivenheder, disse formørkelsesbegivenheder 1247 00:58:19,709 --> 00:58:22,979 af dim fos, der passerer foran af og bag DIDI Mosts. 1248 00:58:22,979 --> 00:58:24,689 Og på hver enkelt af disse rammer, 1249 00:58:24,689 --> 00:58:26,939 vi måler lysstyrke for at vurdere om 1250 00:58:26,939 --> 00:58:28,919 eller ej, den gennemgår en af disse begivenheder 1251 00:58:28,919 --> 00:58:32,490 hvor Dior FOS passerer foran eller bagved. 1252 00:58:32,490 --> 00:58:34,050 Det er så fedt et eksperiment. 1253 00:58:34,050 --> 00:58:36,780 Det er sådan et enestående eksperiment ved hjælp af den jordbaserede 1254 00:58:36,780 --> 00:58:37,979 teleskoper som denne 1255 00:58:37,979 --> 00:58:41,010 og andre rundt om i verden at overvåge systemerne 1256 00:58:41,010 --> 00:58:43,439 og se, hvordan det påvirkes ved denne indvirkningsbegivenhed. 1257 00:58:43,439 --> 00:58:46,889 For det er virkelig det, der er vil give os svaret på 1258 00:58:46,889 --> 00:58:49,619 hvad gjorde DART på påvirkningstidspunktet. 1259 00:58:49,619 --> 00:58:51,360 Og det bliver spændende at se hvordan 1260 00:58:51,360 --> 00:58:53,669 der udvikler sig i løbet af dagene og uger efter den påvirkning. 1261 00:59:01,590 --> 00:59:02,999 - God eftermiddag alle sammen. 1262 00:59:04,169 --> 00:59:06,780 For to uger siden udførte vi humaniora, 1263 00:59:06,780 --> 00:59:10,139 første planetariske forsvarstest. 1264 00:59:10,139 --> 00:59:13,619 - Holdet er målt at omløbsperioden 1265 00:59:13,619 --> 00:59:16,019 af dimorfe har ændret sig. 1266 00:59:16,019 --> 00:59:20,760 - Astronomer har brugt teleskoper på jorden for at måle 1267 00:59:20,760 --> 00:59:24,030 hvor meget den tid har ændret sig. 1268 00:59:24,030 --> 00:59:27,430 - Det har disse teleskoper været observere dette system hver nat. 1269 00:59:27,430 --> 00:59:29,410 Og det er hvad du ser går over her om dette 1270 00:59:29,410 --> 00:59:30,459 grafen på toppen. 1271 00:59:30,459 --> 00:59:32,619 Netop denne natlige teleskopiske datanat 1272 00:59:32,619 --> 00:59:33,760 efter nat efter nat. 1273 00:59:33,760 --> 00:59:36,189 - Og det resulterede i at flytte en asteroide 1274 00:59:36,189 --> 00:59:38,410 og faktisk ændrer sin bane 1275 00:59:38,410 --> 00:59:40,539 med et par millimeter i sekundet. 1276 00:59:40,539 --> 00:59:42,039 Det lyder nu ikke af meget, 1277 00:59:42,039 --> 00:59:45,249 men handler over en lang periode af tid, kunne det være nok 1278 00:59:45,249 --> 00:59:47,110 at hjælpe med at flytte noget af vejen 1279 00:59:47,110 --> 00:59:49,059 af jorden, hvis vi nogensinde skulle få brug for det. 1280 00:59:49,059 --> 00:59:53,079 - Det var forventet at blive et kæmpestort succes, hvis det kun bremsede 1281 00:59:53,079 --> 00:59:54,880 kredser omkring 10 minutter, 1282 00:59:56,289 --> 01:00:00,099 men det bremsede den faktisk med 32 minutter. 1283 01:00:00,099 --> 01:00:01,631 - Hele verden har set det her. 1284 01:00:04,150 --> 01:00:07,180 Wow, jeg har brug for, sikke en spændende 1285 01:00:07,180 --> 01:00:10,749 - Dag for DART-holdet i hvis du holder score. 1286 01:00:10,749 --> 01:00:14,079 Menneskeheden vandt asteroider nul. 1287 01:00:14,979 --> 01:00:18,249 - Så pil, dinosaurerne er gjort fuldstændig uddøde 1288 01:00:18,249 --> 01:00:20,860 ved et asteroidenedslag for så mange år siden. 1289 01:00:20,860 --> 01:00:23,800 Her er vi, det kan vi faktisk gøre noget ved det. 1290 01:00:23,800 --> 01:00:25,599 Jeg synes, det her er bare fantastisk. 1291 01:00:28,869 --> 01:00:30,880 - Der er tider, du ved, om et år 1292 01:00:30,880 --> 01:00:33,519 eller om et årti hvornår du er i ærefrygt, menneskeheden. 1293 01:00:33,519 --> 01:00:35,079 Ved du hvad jeg mener? Trods alt 1294 01:00:35,079 --> 01:00:37,539 der sker i verden på en daglig basis i en ny 1295 01:00:37,539 --> 01:00:39,999 cyklus, der er tidspunkter, hvor du ved, venlige mennesker 1296 01:00:39,999 --> 01:00:41,829 komme sammen for at gøre store ting. 1297 01:00:41,829 --> 01:00:45,070 Og jeg tror for mig personligt, dart var et af de øjeblikke 1298 01:00:45,070 --> 01:00:47,439 hvor du lige er inde absolut ærefrygt for menneskeheden. 1299 01:00:47,439 --> 01:00:49,660 Du ved, her tager vi et rumfartøj 1300 01:00:49,660 --> 01:00:52,570 og flyve det, du ved, hundredvis af millioner af, du ved, 1301 01:00:52,570 --> 01:00:56,619 kilometer væk og rammer en genstand med den kristne 1302 01:00:56,619 --> 01:00:58,990 og det hele sker i, ind på et øjeblik. 1303 01:00:58,990 --> 01:01:02,164 Ved du hvad jeg mener? Det var det ikke en lang mission, du ved, 1304 01:01:02,164 --> 01:01:04,360 og, og, og tror jeg Jeg, jeg er meget, meget stolt 1305 01:01:04,360 --> 01:01:06,160 af mine kolleger, der formåede at få det ud. 1306 01:01:06,160 --> 01:01:09,760 - Det viser, hvor langt vi er kommet som en art 1307 01:01:09,760 --> 01:01:11,079 i de sidste par århundreder, 1308 01:01:11,079 --> 01:01:14,380 selv fra de første raketter sendt ud i det ydre rum, 1309 01:01:14,380 --> 01:01:18,249 de første asteroider opdaget til evnen 1310 01:01:18,249 --> 01:01:21,639 at indse hvilken trussel asteroider poserer for planeten. 1311 01:01:21,639 --> 01:01:26,050 Og nu kapaciteten demonstreret at sende et rumfartøj 1312 01:01:26,050 --> 01:01:30,070 til en asteroide, der er inde kredsløb om solen og 1313 01:01:30,070 --> 01:01:32,979 og vise, at vi har kapacitet, hvis vi har nok bly 1314 01:01:32,979 --> 01:01:35,320 tid til at ændre sin bane. 1315 01:01:35,320 --> 01:01:38,919 Det var for mig bare fascinerende øjeblik i menneskets historie. 1316 01:01:38,919 --> 01:01:43,269 - Åh ja, så det. jeg var ligesom, det var super koldt. 1317 01:01:44,169 --> 01:01:46,030 Jeg så The Dark Mission. 1318 01:01:46,030 --> 01:01:49,329 - Ja, jeg har set pilen indvirkning. Det var ret fantastisk 1319 01:01:49,329 --> 01:01:51,610 - Sidste video, som de viste live 1320 01:01:51,610 --> 01:01:54,760 og så så du alt indtil sidste øjeblik. 1321 01:01:54,760 --> 01:01:56,919 Jeg troede, at der var sådan en stor præstation 1322 01:01:56,919 --> 01:02:00,220 som noget som mennesker arbejde på det så længe 1323 01:02:00,220 --> 01:02:03,910 og det beviste, at vi kan gøre det. 1324 01:02:03,910 --> 01:02:05,499 - Dartnedslagsdagen var én 1325 01:02:05,499 --> 01:02:09,039 af de mest spændende dage i min karriere. 1326 01:02:09,039 --> 01:02:11,530 Vi så virkningen her på JPL. 1327 01:02:11,530 --> 01:02:14,979 Virkningen var større end jeg havde forventet, 1328 01:02:14,979 --> 01:02:16,329 men jeg var også spændt 1329 01:02:16,329 --> 01:02:19,180 fordi vi havde et observationsløb 1330 01:02:20,169 --> 01:02:24,010 for bare at observere Didymo cirka 11 timer efter påvirkningen 1331 01:02:24,010 --> 01:02:27,709 og det ville være den første mulighed for at se hvor meget 1332 01:02:27,709 --> 01:02:30,320 af en effekt, som påvirkningen havde. 1333 01:02:30,320 --> 01:02:34,459 Amos var alt, hvad jeg tænkte på om hele dagen. 1334 01:02:34,459 --> 01:02:38,329 Jeg kunne ikke sove. Den observerende løb startede omkring kl. 03:00 1335 01:02:38,329 --> 01:02:41,269 den nat, og vi fik vores første ekko 1336 01:02:41,269 --> 01:02:43,729 af gjorde Amos efter påvirkning. 1337 01:02:43,729 --> 01:02:47,209 Vi havde ikke forventet at måle afbøjningen den nat, 1338 01:02:47,209 --> 01:02:50,329 men ekkoet var væk fra 1339 01:02:50,329 --> 01:02:53,720 hvor det skulle have været hvis der ikke var nogen mørk virkning 1340 01:02:53,720 --> 01:02:55,490 og jeg kunne ikke tro mine egne øjne. 1341 01:02:55,490 --> 01:02:58,579 Jeg syntes, enten er der nogle 1342 01:02:58,579 --> 01:03:00,709 problemer med målingen 1343 01:03:00,709 --> 01:03:05,059 eller dette er en rigtig påvisning, kun 12 timer efter påvirkningen. 1344 01:03:05,900 --> 01:03:08,869 Så dette var den første Goldstone radar detektion 1345 01:03:08,869 --> 01:03:10,400 af effekten 1346 01:03:10,400 --> 01:03:13,099 af pilens indvirkning på Dim Morpheus' kredsløb. 1347 01:03:13,099 --> 01:03:16,999 Den gule cirkel, den omkranser placeringen 1348 01:03:16,999 --> 01:03:21,320 hvor ekkoet fra amorphis skulle have været der 1349 01:03:21,320 --> 01:03:23,419 ingen pilpåvirkning. 1350 01:03:23,419 --> 01:03:28,130 Men så er det røde cirkler, ekkoet af svag morfos, 1351 01:03:28,130 --> 01:03:30,680 som du kan se er denne hvide.her 1352 01:03:30,680 --> 01:03:32,599 og du kan se det er ret langt væk fra 1353 01:03:32,599 --> 01:03:35,360 hvor den skulle have været uden påvirkning. 1354 01:03:35,360 --> 01:03:37,579 - Og det gav den bare et lille skub. 1355 01:03:37,579 --> 01:03:39,439 Men hvis du ville gør dette i fremtiden, 1356 01:03:39,439 --> 01:03:41,300 potentielt kan det potentielt fungere, 1357 01:03:41,300 --> 01:03:43,430 men du vil gerne gøre det år i forvejen. 1358 01:03:43,430 --> 01:03:46,789 Advarselstid er virkelig nøglen her for at muliggøre denne slags 1359 01:03:46,789 --> 01:03:49,550 af asteroide afbøjning til muligvis bruges i fremtiden 1360 01:03:49,550 --> 01:03:53,030 og er en del af et meget større planetarisk forsvarsstrategi. 1361 01:03:53,030 --> 01:03:55,130 - Dart-missionen var den første kinetik 1362 01:03:55,130 --> 01:03:56,840 påvirkning eller demonstration. 1363 01:03:56,840 --> 01:04:00,050 - Det var en succes demonstration af denne teknik. 1364 01:04:00,889 --> 01:04:04,010 Der er også andre mulige teknikker 1365 01:04:04,010 --> 01:04:06,169 - Hvis du finder en, der kommer. 1366 01:04:06,169 --> 01:04:08,300 Der er bestemt flere muligheder. 1367 01:04:08,300 --> 01:04:10,070 - Der er forskellige former for afhjælpning 1368 01:04:10,070 --> 01:04:12,680 og de er faktisk afhængige på, når du opdager 1369 01:04:12,680 --> 01:04:13,999 at objektet vil ramme. 1370 01:04:13,999 --> 01:04:16,189 - Nå, en af de vigtigste ting vi kan gøre for at sikre 1371 01:04:16,189 --> 01:04:19,970 at afbødning faktisk virker er vi nødt til at give tid. 1372 01:04:19,970 --> 01:04:21,050 - Tiden er din bedste ven. 1373 01:04:21,050 --> 01:04:24,800 - Jeg har tid til at bygge en rumfartøj, gå til rummet, 1374 01:04:24,800 --> 01:04:27,289 analyser objektet, prøv at forstå hvilken type 1375 01:04:27,289 --> 01:04:29,570 fysiske egenskaber, som dette objekt har. 1376 01:04:29,570 --> 01:04:32,329 - Så det, vi kalder rekognosceringsmission at flyve 1377 01:04:32,329 --> 01:04:34,760 ved et møde, så vi har en bedre forståelse for 1378 01:04:34,760 --> 01:04:38,180 hvad asteroiden er, såsom størrelsen, massen 1379 01:04:38,180 --> 01:04:39,950 - Kemisk sammensætning f.eks. 1380 01:04:39,950 --> 01:04:43,849 Det er en solid klippe som den har kampesten, sådan noget. 1381 01:04:43,849 --> 01:04:47,090 Og så vil du vide det mål på en meget præcis måde 1382 01:04:47,090 --> 01:04:50,150 fordi du vil spore det og gerne gå direkte på det. 1383 01:04:50,150 --> 01:04:53,150 - Næste skridt er at finde ud af en, missionen 1384 01:04:53,150 --> 01:04:55,880 det kunne potentielt afbøje asteroiden. 1385 01:04:55,880 --> 01:04:59,240 - Der er andre teknikker selvom det stadig er tilbage 1386 01:04:59,240 --> 01:05:03,530 skal testes for asteroideafbøjning. 1387 01:05:03,530 --> 01:05:05,720 - En gravitationstraktor for eksempel, 1388 01:05:05,720 --> 01:05:09,150 hvor du lige har et rumfartøj af, af, 1389 01:05:09,150 --> 01:05:12,470 af nogen betydelig masse en station holde 1390 01:05:12,470 --> 01:05:14,660 med asteroiden i den rigtige position og 1391 01:05:14,660 --> 01:05:16,070 og den gensidige tiltrækning 1392 01:05:16,070 --> 01:05:19,340 mellem de to objekter vil tillade rumfartøjet 1393 01:05:19,340 --> 01:05:23,729 for langsomt at trække asteroiden af sted af den påvirkende bane. 1394 01:05:23,729 --> 01:05:27,419 En anden teknik kunne måske være en ionstråledeflektor 1395 01:05:27,419 --> 01:05:29,340 hvor du har et rumfartøj 1396 01:05:29,340 --> 01:05:33,300 der vender sin ion motorer på overfladen 1397 01:05:33,300 --> 01:05:36,539 af asteroiden, kontinuerligt bombardere overfladen 1398 01:05:36,539 --> 01:05:40,559 af asteroiden, skaber et tryk på dens overflade og 1399 01:05:40,559 --> 01:05:43,410 derfor en kraft, der 1400 01:05:44,490 --> 01:05:46,619 ændrer asteroidens hastighed. 1401 01:05:48,150 --> 01:05:51,119 Selvfølgelig kan alle Hollywood-filmene lide 1402 01:05:51,119 --> 01:05:52,950 at bruge nukleare sprængstoffer. 1403 01:05:52,950 --> 01:05:55,769 Det er meget dramatisk og spændende, 1404 01:05:55,769 --> 01:05:57,930 men vi ville ikke sprænge asteroiden i luften 1405 01:05:57,930 --> 01:05:59,070 som de gør i filmene. 1406 01:05:59,070 --> 01:06:02,430 Du detonerer enheden, den 1407 01:06:03,749 --> 01:06:08,749 bombarder, overfladen af asteroide med kraftig stråling 1408 01:06:08,760 --> 01:06:13,349 der forårsager overfladen materiale til at fordampe 1409 01:06:13,349 --> 01:06:14,729 og jet off og 1410 01:06:14,729 --> 01:06:19,385 og skaber øjeblikkeligt raketmotor så at sige, 1411 01:06:19,385 --> 01:06:21,300 og skubber asteroiden. 1412 01:06:21,300 --> 01:06:24,900 - Virkelig målet, at NASA er at finde asteroiderne år 1413 01:06:24,900 --> 01:06:26,340 eller årtier i forvejen 1414 01:06:26,340 --> 01:06:29,010 som kan udgøre en trussel mod jorden. 1415 01:06:29,010 --> 01:06:30,689 Og så har du tidens gave 1416 01:06:30,689 --> 01:06:35,340 at adressere muligvis ikke har den påvirkning sker overhovedet. 1417 01:06:37,410 --> 01:06:39,450 NASA er kun én brik i puslespillet. 1418 01:06:39,450 --> 01:06:41,099 NASA har sin rolle 1419 01:06:41,099 --> 01:06:44,519 som informationsindsamler fra rummet 1420 01:06:44,519 --> 01:06:47,220 og formidle det information til andre instanser. 1421 01:06:47,220 --> 01:06:50,669 - Hver brik i puslespillet mu skal hæve sig til lejligheden 1422 01:06:50,669 --> 01:06:52,410 og fungerer problemfrit. 1423 01:06:52,410 --> 01:06:54,055 For at gøre det skal vi øve os. 1424 01:06:54,055 --> 01:06:58,889 - NASA deltager også i tværfaglige øvelser 1425 01:06:58,889 --> 01:07:03,180 med mange andre på tværs den amerikanske regering til at træde til 1426 01:07:03,180 --> 01:07:06,450 gennem en situation, hvor en asteroide bliver opdaget 1427 01:07:06,450 --> 01:07:08,400 så mange år frem i tiden. 1428 01:07:08,400 --> 01:07:11,280 Her er typen af information der er kendt om det. 1429 01:07:11,280 --> 01:07:13,979 Her er mulighederne af hvad der kan ske næste gang. 1430 01:07:23,430 --> 01:07:25,829 - Godmorgen alle sammen. Tak fordi du kom. 1431 01:07:25,829 --> 01:07:28,834 Det har været en fornøjelse. Dette er vores femte øvelse. 1432 01:07:28,834 --> 01:07:31,530 - Velkommen til den femte Interagency Planetary Defense 1433 01:07:31,530 --> 01:07:33,030 bordhaneøvelse. 1434 01:07:33,030 --> 01:07:35,099 - Denne øvelse er utrolig vigtig 1435 01:07:35,099 --> 01:07:38,189 at samle verden eksperter og beslutningstagere. 1436 01:07:38,189 --> 01:07:40,800 Op Planetary Defense, det nationale rumråd, 1437 01:07:40,800 --> 01:07:42,150 - Shema - NASA hovedkvarter, 1438 01:07:42,150 --> 01:07:43,410 - US Space Command, 1439 01:07:43,410 --> 01:07:46,260 - Udenrigsministeriet for bedre at forberede os på 1440 01:07:46,260 --> 01:07:49,709 hvad der er uundgåeligt fremtidige asteroide-nedslag. 1441 01:07:49,709 --> 01:07:51,119 Vi ved, det vil ske. 1442 01:07:51,119 --> 01:07:53,189 Vi, vi ved det bare ikke hvornår det vil ske. 1443 01:07:53,189 --> 01:07:56,130 - Du ved, virkelig det her øvelse er fokuserer på er 1444 01:07:56,130 --> 01:08:00,419 hvordan vi planlægger og koordinerer vores aktiviteter som reaktion 1445 01:08:00,419 --> 01:08:02,760 til en potentiel effekt for det hele 1446 01:08:02,760 --> 01:08:07,019 at komme sammen til en plan på, hvordan vi redder verden. 1447 01:08:07,979 --> 01:08:09,900 - Og dermed inviterer jeg jer alle sammen 1448 01:08:09,900 --> 01:08:12,360 for at åbne den blå konvolut i din mappe. 1449 01:08:13,380 --> 01:08:16,200 Og hvad du har foran dig du er en meddelelse fra 1450 01:08:16,200 --> 01:08:18,809 International asteroide Advarselsnetværk om dette 1451 01:08:18,809 --> 01:08:22,689 hypotetisk scenarie for en asteroide-nedslag 1452 01:08:22,689 --> 01:08:26,139 for den jordnære asteroide 2023 TTX. 1453 01:08:26,139 --> 01:08:29,019 - På dette tidspunkt i scenario, sandsynligheden for påvirkning 1454 01:08:29,019 --> 01:08:32,500 af asteroiden er 72% som beregnet 1455 01:08:32,500 --> 01:08:37,500 af NASA JPLC Neos, og af ISA NIO Koordinationscenter. 1456 01:08:37,870 --> 01:08:42,870 Indvirkningsdatoen ville være den 12. juli 2038. 1457 01:08:42,969 --> 01:08:45,939 De potentielle påvirkningssteder ville spænde over en korridor fra 1458 01:08:45,939 --> 01:08:49,450 det sydlige Stillehav på tværs Nordamerika, Atlanterhavet, 1459 01:08:49,450 --> 01:08:52,599 den iberiske halvø, den Afrikas middelhavskyst, 1460 01:08:52,599 --> 01:08:54,490 Egypten til Saudi-Arabiens kyst. 1461 01:08:55,990 --> 01:08:58,960 Nu størrelsen af objektet baseret på observationer fra 1462 01:08:58,960 --> 01:09:01,360 jord, det er meget usikkert baseret på lysstyrken 1463 01:09:01,360 --> 01:09:03,460 og den ukendte overfladereflektivitet, 1464 01:09:03,460 --> 01:09:05,019 asteroidens farvning. 1465 01:09:05,019 --> 01:09:08,710 Og så er det højst sandsynligt estimeret til at være i området 1466 01:09:08,710 --> 01:09:11,769 på hundrede til 320 meter baseret på, på 1467 01:09:11,769 --> 01:09:13,120 hvad man ved om asteroider, 1468 01:09:13,120 --> 01:09:16,809 men potentielt i det ekstreme område af 60 1469 01:09:16,809 --> 01:09:19,269 til 800 meter i diameter. 1470 01:09:19,269 --> 01:09:21,610 - Okay, så det næste kritisk faktor at overveje er 1471 01:09:21,610 --> 01:09:23,979 selvfølgelig hvor mange mennesker kan blive påvirket 1472 01:09:23,979 --> 01:09:26,200 ved disse forskellige skadesstørrelser langs 1473 01:09:26,200 --> 01:09:27,460 forskellige påvirkningssteder. 1474 01:09:27,460 --> 01:09:31,000 - Det er bestemt regionalt at landeskala baseret på det, 1475 01:09:31,000 --> 01:09:32,229 det størrelsesområde 1476 01:09:32,229 --> 01:09:34,570 - Fire asteroider ind dette generelle størrelsesområde, 1477 01:09:34,570 --> 01:09:37,809 den primære fare er bliver lokalt blast 1478 01:09:37,809 --> 01:09:39,309 og termiske jordskader. 1479 01:09:39,309 --> 01:09:43,210 Og de større størrelser kan også forårsage tsunami. 1480 01:09:43,210 --> 01:09:45,460 Så samlet set er den gennemsnitlige befolkningsrisiko 1481 01:09:45,460 --> 01:09:47,530 omkring 270.000 mennesker 1482 01:09:47,530 --> 01:09:50,229 blandt alt potentiale jordpåvirkende sager. 1483 01:09:50,229 --> 01:09:52,809 Og så er der selvfølgelig stadig den 28% chance 1484 01:09:52,809 --> 01:09:56,920 at asteroiden kunne svinge af jorden og savner os helt. 1485 01:09:56,920 --> 01:10:00,400 - Vi har udfyldt usikkerhed i 2038 med en flok 1486 01:10:00,400 --> 01:10:02,349 af hvide prikker og, 1487 01:10:02,349 --> 01:10:03,670 og vi ved virkelig ikke hvilken 1488 01:10:03,670 --> 01:10:06,129 af de hvide prikker er den rigtige asteroide. 1489 01:10:06,129 --> 01:10:09,070 Og så vi bare, vi simulere virtuelle asteroider 1490 01:10:09,070 --> 01:10:11,019 og vi kører dem bare hele mod jorden. 1491 01:10:11,019 --> 01:10:12,099 Den nuværende situation er 1492 01:10:12,099 --> 01:10:13,210 at vi ikke ved, hvor det rammer. 1493 01:10:14,200 --> 01:10:16,660 Det ved vi bare vil ramme langs denne linje. 1494 01:10:16,660 --> 01:10:18,820 - Til denne øvelse i løbet af de næste to dage, 1495 01:10:18,820 --> 01:10:21,519 vi bliver frosset fast tid lige her, lige nu, 1496 01:10:21,519 --> 01:10:24,129 14 år forud for asteroide-nedslaget 1497 01:10:24,129 --> 01:10:25,599 og finde ud af hvad vi gør 1498 01:10:25,599 --> 01:10:27,429 med de oplysninger, vi har nu. 1499 01:10:27,429 --> 01:10:29,139 - Katastrofeberedskabsplanlægning, 1500 01:10:29,139 --> 01:10:31,900 internationalt rum deling af svaroplysninger 1501 01:10:31,900 --> 01:10:33,939 i offentlige beskeder. Så den 1502 01:10:33,939 --> 01:10:37,059 - Udfordring nu er at finde ud af, hvordan vi reagerer 1503 01:10:37,059 --> 01:10:41,379 og forberede sig på en usikker begivenhed som denne hvor 1504 01:10:41,379 --> 01:10:42,759 vi er ikke sikre på, hvad der kan ske, 1505 01:10:42,759 --> 01:10:44,860 men potentialet konsekvenser kan skæres ned 1506 01:10:44,860 --> 01:10:46,629 ret katastrofalt. 1507 01:10:46,629 --> 01:10:48,460 - Det bliver noget af hvad vi antydede der, 1508 01:10:48,460 --> 01:10:50,710 begynder at tale om ikke lige hvad truslen er, 1509 01:10:50,710 --> 01:10:52,509 men hvad vi potentielt kan gøre ved det. 1510 01:10:52,509 --> 01:10:56,349 - Den gode nyhed er denne asteroide påvirkning kan forebygges. 1511 01:10:56,349 --> 01:10:58,540 Vi har mindst tre teknologier 1512 01:10:58,540 --> 01:11:00,400 at vi kan overveje dette. 1513 01:11:00,400 --> 01:11:02,259 Og de har forskellige fysiske effekter. 1514 01:11:02,259 --> 01:11:04,450 Så den første, det er kinetisk påvirkning, 1515 01:11:04,450 --> 01:11:06,309 som er ligesom dart-missionen, 1516 01:11:06,309 --> 01:11:08,950 hvorimod rumfartøjet rammer asteroiden 1517 01:11:08,950 --> 01:11:10,509 at ændre dens hastighed meget lidt. 1518 01:11:11,379 --> 01:11:12,729 Den anden er en ionstråle 1519 01:11:12,729 --> 01:11:17,229 hvor du bruger en kontrolleret elektrisk thruster til langsomt at skubbe 1520 01:11:17,229 --> 01:11:20,509 eller træk på asteroiden og ændre dens hastighed. 1521 01:11:20,509 --> 01:11:22,879 Og så er det endelig en nuklear sprængstof 1522 01:11:22,879 --> 01:11:24,500 hvor du bogstaveligt talt koger af del 1523 01:11:24,500 --> 01:11:26,750 af asteroiden i rækkefølge at ændre dens hastighed. 1524 01:11:26,750 --> 01:11:29,150 Og det skal vi også vide de fysiske egenskaber 1525 01:11:29,150 --> 01:11:32,420 af asteroiden, fordi alle af disse metoder, om 1526 01:11:32,420 --> 01:11:34,219 eller ej, de virker og detaljerne ved 1527 01:11:34,219 --> 01:11:36,290 hvordan du ville designe dem, er skræddersyet 1528 01:11:36,290 --> 01:11:38,210 til de specifikke asteroide egenskaber 1529 01:11:42,110 --> 01:11:45,259 - Gennem fora som dette en i dag og i morgen 1530 01:11:45,259 --> 01:11:47,780 og samler alle af jer verdens eksperter, 1531 01:11:47,780 --> 01:11:49,099 vi kan tackle detektionen 1532 01:11:49,099 --> 01:11:51,769 og karakterisering af asteroider, måder 1533 01:11:51,769 --> 01:11:55,464 at forbedre koordinationen blandt allierede nationer. 1534 01:11:55,464 --> 01:11:58,490 - Det er derfor, vi vil dyrke motion alle disse muligheder nu 1535 01:11:58,490 --> 01:11:59,689 og ikke vente til da. 1536 01:11:59,689 --> 01:12:03,650 - Vi benyttede denne mulighed at udøve hele systemet 1537 01:12:03,650 --> 01:12:07,370 og kampagne, det ville være gøres, hvis en potentiel impactor 1538 01:12:07,370 --> 01:12:08,689 blev fundet. 1539 01:12:25,729 --> 01:12:28,280 - Planetarisk forsvar er en holdsport Asteroid-påvirkninger 1540 01:12:28,280 --> 01:12:29,780 vores fælles risiko. 1541 01:12:29,780 --> 01:12:32,000 Og så er vi virkelig nødt til at arbejde som et team. 1542 01:12:32,000 --> 01:12:34,639 - Det er rigtig vigtigt vi har en global indsats at prøve 1543 01:12:34,639 --> 01:12:35,929 at forstå problemet. 1544 01:12:35,929 --> 01:12:39,559 - Ingen nation kan uafhængigt redde verden i tilfælde af 1545 01:12:39,559 --> 01:12:40,700 af en forestående påvirkning. 1546 01:12:40,700 --> 01:12:42,500 - Det er et fantastisk fællesskab. 1547 01:12:42,500 --> 01:12:46,460 - Jeg er en del af et globalt team af planetariske forsvarere. 1548 01:12:46,460 --> 01:12:49,309 Meget stolt over at være en del af det planetarisk forsvarsfamilie. 1549 01:12:49,309 --> 01:12:51,469 - Det beskytter ikke kun Jorden i dag, 1550 01:12:51,469 --> 01:12:53,464 men giver beskyttelse til.